| |
Danmark
| 13.12.2001: DR skal fortsatt være den ledende danske kulturformidler
DRs Program- og Årsbudget 2002 er klart.
"Også i 2002 vil DR være den medievirksomhed her i landet, som sender flest
oplysende timer, og som byder på flest nye oplevelser inden for kulturgenrer
som dansk dramatik, litteratur og musik. Både målt i licenspenge samt i
lytter- og seertal og fyldte koncertsale er DR landets største og mest
benyttede formidler af danske kulturoplevelser", heter det i DRs nyhetsbrev.
Det påpekes at "... Efter store driftsomlægninger og rationaliseringer siden 1995 producerer DR
nu over 80 pct. flere programtimer for de samme penge". DRs generaldirektør Christian S. Nissen sier i en kommentar at "... Og det sker vel at
mærke med et fastholdt kvalitetsniveau og en stigende tilfredshed hos
lyttere og seere. Licensbetalerne får med andre ord `programvaluta` for
licenspengene", melder DRs nyhetsbrev.
Les DRs Program- og Årsbudget 2002.
Kilde: DRs nyhetsbrev
|
| 12.12.2001: Kulturministeren ønsker fri konkurranse om idrettsrettigheter
"Alle tv-stationer - både danske og udenlandske - skal have mulighed for at sende store danske sportsbegivenheder som f.eks. fodboldlandskampe og håndbold-VM med eneret. Det skaber fri og bedre konkurrence på området og kan dermed give større indtægter til sports- og idrætsorganisationerne og deres arbejde for dansk idræt", heter det i en pressemelding fra Kulturministeriet.
Dammarks nye kulturminister Brian Mikkelsen (K), vil fra og med 1. januar 2002 avskaffe listen over store idrettsbegivenheter, som de landsdekkende TV-selskapene DR og TV 2 skal ha mulighet til å sende. "Listen indgår i den stærkt kritiserede bekendtgørelse om udnyttelse af tv-rettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse, som blev indført i Danmark i slutningen af 1998.
Bekendtgørelsen blev til på baggrund af en bestemmelse i EU-direktivet om ”tv uden grænser”, der har til formål at bremse prisernes himmelflugt på sportsområdet. Det er som bekendt ikke lykkedes", heter det i meldingen fra ministeriet.
`Ifølge pressemeldingen sier Brian Mikkelsen at "... Reglerne for tv-rettigheder til de store sportsbegivenheder har længe været en hæmsko for både idrætsorganisationerne og tv-stationerne. Derfor er det vigtigt at få dem afskaffet så hurtigt som muligt.
Med forslaget lever kulturministeren op de løfter, han har givet flere gange før valget. Samtidig tager han hul på en større liberalisering af hele tv-markedet, hvor han gerne vil gøre op med den foregående regerings meget regeltunge og restriktive politik.
`Som udgangspunkt ser jeg da helst, at alle danskere kan se fodbold- og håndboldlandskampe. Men det må være op til tv-stationerne at sørge for det. Det skal ikke afhænge af politiske indgreb, der ender med at skade både konkurrencen på tv-markedet og indtægtsmulighederne for dansk idræt`", sier Brian Mikkelsen.
Berlingske Tidende satte i en artikkel 12.12.2001 spørsmålstegn ved om kulturminister Mikkelsen har politisk flertall i Folketinget for forslaget.
I en pressemelding fra Kulturministeriet, datert 12.12.2001 heter det at "Kulturministeren har i dag holdt møde med Dansk Folkepartis medieordfører Poul Nødgaard, der efter at have fået forelagt forslagets detaljer og positive betydning for dansk idræt, giver sin uforbeholdne opbakning. Dermed er forslaget på forhånd et garanteret flertal bestående af regeringspartierne, Venstre og de Konservative, samt Dansk Folkeparti samt andre partier, der senere vil tilslutte sig".
Kilde: Kulturministeriet/Berlingske Tidende
|
| 7.12.2001: Danske dagsaviser mister 500 millioner kroner i annonseomsetning i 2001
Mediebyrået CIA har vurdert de danske dagsavisenes annonseomsetning i 2001, og kommet til at den er falt med 14 prosent i forhold til samme periode i 2000. Om tendensen fortsetter de siste ukene av 2001, tilsvarer dette en halv milliard kroner mindre i omsetning enn i fjoråret, skriver Politiken.
"Tallet bliver understøttet af Dansk Annoncørforening, der hvert kvartal udsender sit eget annoncebarometer.
Barometeret viser, at dagbladene i tredje kvartal ligger 18 procent under samme kvartal i fjor", skriver avisen. Derimot har både kino- og radioreklameomsetningen økt sterkt i 2001.
Kilde: Politiken
|
| 3.12.2001: Kulturminister Brian Mikkelsen vil ha TV-lisensøkning i 2002
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) ønsker ifølge Ritzaus Bureau/Politiken å gjennomføre en lisensøkning, som var et av punktene i den avgåtte regjeringens medieforlik. Økningen gir DR og TV 2 en merinntekt på 176 millioner DKK i 2002. Beslutningen er allerede tatt i regjeringen om dette, og meddelt institusjonene, ifølge Ritzaus Bureau/Politiken.
"Den nytiltrådte
kulturminister afviser dermed Venstres hidtidige medieordfører, Jens
Rohde, der umiddelbart efter folketingsvalget erklærede, at
licensstigningen var i strid med Venstres skattestop", skriver
Ritzaus Bureau/Politiken.
Kilde: Ritzaus Bureau/Politiken
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Danmark
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Finland
| 13.12.2001: Senket aldersgrense for filmen Sagan om Ringen
Filmen Lord of the Rings/Sagan om Ringen/Ringenes herre har nå fått en aldersgrense i Finland som stemmer overens med grensene i resten av Norden, melder Internytt/Aktuelt.
"Åldersgränsen för filmen Sagan om Ringen har sänkts till elva år. Beslutet från Statens filmnämnd innebär, att nio-åringar kan se filmen tillsammans med sina föräldrar.
Filmgranskningsbyrån hade infört 15-års åldersgräns för Sagan om ringen, men beslutet överklagades av filmens nordiska distributör till statens filmnämnd", heter det i meldingen.
Kilde: Internytt/Aktuellt
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Finland
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
| |
Island
| 13.12.2001: Rapport om Islands Radios økonomi og drift præsenteret på regeringsmøde
På regeringens møde den 20. november i år blev det vedtaget, at undervisningsministeren skal give Islands Radio tilladelse til 7% forhøjelse af licensen fra næste årsskifte, idet der nu er udsigt til ISK300 mio. driftstab hos RÚV i indeværende år. På mødet fremlagde undervisningsministeren en rapport fra en arbejdsgruppe om RÚV's økonomi og drift, hvoraf det bl.a. fremgår, at institutionens økonomiske status nu er sådan, at det ikke vil være muligt at rette op på driften medmindre der gribes til en gennemgribende rationalisering og ændringer i programudbuddet. Endvidere hedder det, at lovbestemmelser tydeligvis virker bremsende for virksomheden, idet institutionens interne administrationssystem og arbejdsfordeling blandt de øverste ledere er lovbunden. Efter arbejdsgruppens vurdering er arbejds- og ansvarsfordelingen mellem radiodirektøren og radiorådet slet ikke tilstrækkelig klar, og arbejdsgruppen mener, at radiorådet har været indblandet i diverse sager, som tydeligvis ikke hører under rådets lovbundne adminstrationsfuldmagt.
Undervisningsministeren mener, at rapporten har sit at sige og stadfæster, hvad han har hævdet vedrørende Islands Radios anliggender i de seneste år og at man bør se på institutionens organisation og driftsforhold. Ministeren siger, at han har været talsmand for at man afskaffede licensen, og at han vil bestræbe sig særlig meget på at en undersøgelse af de økonomiske forbindelser mellem Islands Radio og Islands symfoniorkester finder sted, og det er vedtaget at regeringspartierne nedsætter en gruppe under ledelse af undervisningsministeren, der skal arbejde med organisationsændringer i Islands radio og en ændring af tilvejebringelsen af offentlige indtægter til dækning af radioens driftstab.
Indtægterne fra reklamer og sponsorering er mindsket.
Undervisningsministeren nedsatte i slutningen af august 2001 en arbejdsgruppe til at gennemgå Islands Radios økonomi og drift. Af arbejdsgruppens rapport fremgår det, at RÚV er blevet drevet med underskud i de seneste år og at der nu er udsigt til ISK 300 mio. driftstab i indeværende år, som er ca. 10% af driftsudgifterne. Efter arbejdsgruppens vurdering er der nogle faktorer, som forklarer institutionens stadigt dårligere økonomiske status, herunder forhøjelse af pensionsforpligtelser som følge af indvirkningen af overenskomster, lønstigninger og øgede kapitalomkostninger som følge af lån, der blev taget til betaling af pensionsforpligtelser og i forbindelse med flytningen af tv. Indtægter af reklamer og sponsorering har været stigende i de seneste år, men er faldet i indeværende år og RÚV's likviditet er derfor blevet meget dårlig som følge af tab og afbetalinger på lån.
Islands radio skal dække en fjerdedel af omkostningerne ved driften af Islands symfoniorkester efter at Radiostationernes kulturfond blev nedlagt i maj året 2000. I arbejdsgruppens rapport anses denne ændring for at have været økonomisk set mere positiv for andre radio- og tv-stationer end for RÚV.
Behov for ændret program og gennemgribende rationalisering
I rapportens konklusion hedder det samtidig, at RÚV skal deltage i omkostningerne som følge af symfoniorkestret uden at have nogen indflydelse på driften af orkestret. "Arbejdsgruppen anser det for at være særdeles uheldigt at forvente, at en statsinstitution skal finansiere driften af en anden statsinstitution på denne måde."
I henhold til arbejdsgruppens konklusion er RÚV's økonomiske status nu sådan, at institutionen helt klart ikke klarer at forbedre driften medmindre der gribes til gennemgående rationalisering og ændringer i programudbudet, "f.eks. med afkortning af sendetiden, mindre andel af indenlandsk stof og flere genudsendelser i TV og en væsentlig reduktion af de mest omfattende programprojekter i radio og tv, såsom skuespil og musikprogrammer. Det er uhyre vigtigt at man undgår, at ændringer i programmet påvirker reklameindtægterne, for hvis det sker, kan institutionen havne i en ond cirkel," hedder det i rapportens konklusioner.
Der er uoverensstemmelser i bestemmelserne i loven om Islands radio og Radioloven i forskellig henseende, efter arbejdsgruppens vurdering. Af rapporten fremgår det, at RÚV's interne administration og arbejdsfordelingen blandt de øverste ledere er lovbundet, og lovbestemmelserne virker tydeligvis bremsende for institutionens drift. Det samme gælder overvejelser vedrørende RÚV's fremtidige driftsform, som nødvendigvis må skabe uvished, så længe resultatet ikke foreligger. Endvidere mener arbejdsgruppen, at arbejdsfordelingen mellem radiodirektøren og radiorådet slet ikke er tilstrækkelig klar og at den er tilbøjelig til at gøre beslutningsprocessen inden for institutionen tungere.
Radiorådet har overskredet rådets lovbundne fuldmagt
Arbejdsgruppen mener, at arbejds- og ansvarsfordeling mellem radiodirektøren og radiorådet slet ikke er tilstrækkelig klar og at radiorådet har blandet sig i forskellige sager, som tydeligvis ikke hører under rådets lovbundne forvaltningsfuldmagt, og det er derfor meget vigtigt, at rådet holder sig til sin lovbundne role eller at man ændrer lovbestemmelserne og udvider rådets rolle.
Arbejdsgruppen mener, at Loven om Islands radio bør revideres for bedre at tilpasse den Radioloven og gruppen mener især det er vigtigt, at institutionen ikke lider under "et sejt og uklart administrationssystem", idet RÚV må kunne reagere hurtigt for at kunne imødegå konkurrencen og tilpasse sig ændringer i indtægter.
"Islands radios nuværende administrationssystem har ikke ændret sig ret meget i mange årtier, til trods for at omgivelserne og virksomheden har undergået betydelige ændringer. Det samme gælder Islands radios rolle og lovmæssige forpligtelser, som stort set har været uændrede i de sidste tredive år. Begge dele er efter arbejdsgruppens mening børn af sin tid, som kræver gennemgribende revision," hedder det i rapporten.
Der har været nogen debat om Islands radios driftsproblemer og hvorledes der burde reageres på dem. Undervisningsministeren erklærede i en debat uden for Altingets dagsorden om Islands radios økonomiske krise den 10. oktober i år, at man i betragtning af den pågående regionalpolitiske udvikling bør undersøge, hvorvidt det er muligt at udnytte Islands radios ressourcer og lokaler i Akureyri på mere systematisk vis, så program 2 ændres til en central for regionalradioerne med hovedsæde i Akureyri. Han sagde, at han ville anmode radiorådet og radiodirektøren om at se på dette alternativ, samtidig med at man i almindelighed overvejer regionalradioernes fremtid.
Islands radios direktør fremlagde på et møde i institutionens repræsentantskab den 25. oktober i år et protokollat, som indeholder de første udkast eller ideer til, hvorledes der bør reageres på Islands radios økonomiske problemer. Forslagene går bl.a. ud på, at fjernsynets sendetid afkortes betydeligt, bliver fra 18:30 til 22:30 på hverdage og ikke længere end til midnat i weekender. Det foreslås også, at nyhederne kl. 22.00 nedlægges og at transmissioner fra idrætsbegivenheder reduceres betydeligt, idet indkøbsprisen på dem er steget meget på det sidste. Der foreslås en fornenkling af tekst-tv og Islands radios web samt at program 1 gøres så enkelt og billigt som muligt. Endvidere foreslår radiodirektøren at midlertidige ansættelseskontrakter, der udløber i nærmeste fremtid, generelt ikke fornyes og at man indleder forberedelser til at frigøre andre aftaler.
Kilde: Undervisningsministeriet
|
| 13.12.2001: Præmiering af nytænkning i undervisning
Den 23. november d.å. tildelte undervisningsministeren projektet "Computerstøttet dansk" Europamærket 2001, som er EU-kommissionens anerkendelse for nyskabelsesprojekter inden for sprogindlæring og sprogundervisning.
Projektet, der fik denne anerkendelse, er tilrettelagt for elever i et danskmodul på almen linie i Gymnasiet i Kópavogur. Undervisningsmaterialet er fremstillet ud fra målsætningerne i hovedlæseplanen for skolerne på ungdomstrinet med hensyn til IT og betoning af sprogkundskaber, der kan udnyttes i det daglige liv. I modulet lægges der vægt på elevernes øgede ansvar for deres egen uddannelse samt at øge elevernes selvtillid over for IT og nye medier. Der læses ingen bøger i modulet og alt undervisningsmateriale hentes på multimediadiske og på Nettet. Alle opgaver i læsning, skrivning og lytning er baseret på brug af elektroniske medier, hvor de væsentligste emner er kultur, helse, mad, kommunikation og rejser. Taletræning finder blandt andet sted i små grupper med læreren og i såkaldte dansklejre, hvor elever og lærere arbejder sammen i et døgn og al kommunikation og samarbejde foregår på dansk.
Undervisningsmaterialet kan som tidligere nævnt hentes på Nettet på en web-side, der til dels er åben for offentligheden og til dels knyttet til elevernes adgangsord. Adressen er: www.ismennt.is/not/thordism/vefur393.
Kilde: Undervisningsministeriet
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Island
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Norge
| 7.12.2001:
Regjeringen og Arbeiderpartiet samarbeider om pressestøtten
Regjeringens forslag om et pressestøttebudsjett på 234,5 millioner kroner får flertall i Stortingets familie-, kultur- og administrasjonskomité, etter forhandlinger mellom de tre regjeringspartiene og Arbeiderpartiet, skriver Journalisten.
Et ledd i forliket er at Rådet for anvendt medieforskning (RAM) får fortsette virksomheten, etter at det opprinnelig var innstilt på nedleggelse.
"I Arbeiderparti-regjeringens budsjettforslag var det lagt opp til en økning på 88 millioner kroner i produksjonstilskuddet til dagsaviser, fra årets nivå på 280 millioner kroner. Samarbeidsregjeringen ville imidlertid begrense økningen i pressestøtten til 54,5 millioner, slik at nivået ble 234,5 millioner kroner. Dette blir også fasiten etter at Ap og regjeringspartiene fant sammen i familie-, kultur- og administrasjonskomiteen.
Økningen i pressestøtten skal primært kompensere for avisenes inntektstap som følge av endrede retningslinjer for statlig annonsering av ledige stillinger", skriver Journalisten.
Kilde: Journalisten
|
| 6.12.2001:
NRK sparer og kutter i driften, men prinsippdebatten om virksomheten uteblir foreløpig
NRKs styre har 5. desember gått inn for å kutte i virksomheten, men institusjonen vil likevel få et underskudd på 120 millioner NOK i 2002, skriver Aftenposten. 12. desember vedtar NRK-styret budsjettet for 2002, og tar endelig stilling til sparetiltakene, melder NRK.
"Kulturminister Valgerd Svarstad Haugland tror John G. Bernander kan lage mer radio og TV for mindre penger. Det tror ikke NRKs fagforening, som vil ha debatt om allmennkringkasting", skriver Dagsavisen.
Kulturministeren utdyper overfor Dagsavisen: "- Som kulturminister reagerer jeg på at det har vært snakk om altfor mange kutt på kultursiden av NRK. Imidlertid er det ikke mulig for meg å gå inn i denne saken, siden man for noen år siden vedtok i Stortinget, mot KrFs vilje, at NRK skal være et AS. Dermed ligger ansvaret på Kringkastingssjefen og styret i NRK".
Også kringkastingssjef John G. Bernander tror at NRK, ifølge Dagsavisen, "... på tross av kuttene vil kunne lage mer og bedre tv og radio. Og Haugland støtter ham:
- Jeg tror på Bernander og NRK-styret når de forsikrer at de kan lage et enda bedre programtilbud for distriktene med disse kuttene, sier kulturministeren".
Mange NRK-ansatte er uenige i dette synet: "- Her foretar man endringer i NRKs oppdrag som allmennkringkaster. Da er det ikke lenger bare økonomiske prioriteringer, da må det tas opp til politisk debatt", sier Hilde Larsen, nestleder i det LO-organiserte Kringkastingens Landsforening, til Dagsavisen.
"Hun reagerer på at det såkalte Fürst-utvalgets innstilling ikke er tatt med i betraktning. Fürst-utvalget mente man kunne spare inn 40 millioner på å rasjonalisere i organisasjonen".
Flere politikere på stortinget ber om at kulturminister Svarstad Haugland griper inn.
"- SV, Senterpartiet og Arbeiderpartiet krever at regjeringen går inn i denne saken og presenterer et dokument om NRKs framtid. Vi ønsker at kulturministeren går til NRK-styret og omgjør vedtakene", sier Åslaug Marie Haga (Sp), til Dagsavisen. Hun tar også til orde for at Stortinget skal vedta et momsfritak for NRK, noe som kan gi 150-170 millioner kroner mindre i utgifter per år.
"- Det er en uheldig situasjon at Stortinget har større ambisjoner for NRK enn det de har budsjettert for. Vi må gå inn i en prinsippdebatt om hvilke oppgaver enn allmennkringkaster skal ha", sier Haga til Dagsavisen, som skriver at .
"... Kulturminister Valgerd Svarstad Haugland (vil) ikke kommentere dette forslaget".
Noen bred debatt om NRKs framtid blir det ikke med det første i Stortinget, later det til. NTB/Aftenposten melder at forslaget fra de tre politikerne; Eirin Faldet (Ap), Åslaug Haga (Sp) og May Hansen (SV), ikke får støtte fra Fremskrittspartiet. Partiet mener at "... Stortinget skal la aksjeselskapet NRK drive som et AS uten innblanding fra politikerne", skriver NTB/Aftenposten. Dermed er det ikke flertall på Stortinget for et vedtak om prinsippdebatt.
I en pressemelding datert 7. desember sier kulturminister Valgerd Svarstad Haugland at hun "... ber Stortinget om å få gi en redegjørelse om NRKs økonomiske og administrative rammebetingelser. Redegjørelsen vil kunne gis tidlig i 2002".
12. desember hadde NRK styremøte, og vedtok et budsjett som innebærer et underskudd på inntil 95 millioner kroner i 2002. "Undervisningsredaksjonen og utenlandssendingene legges ned, men digital-kanalen `Alltid klassisk` beholdes", skriver NTB.
"- Vi er skuffet over dette budsjettet. Det går ikke så mye ut over programtilbudet i første omgang, men det går ut over de ansatte. De 130 millionene som ble spart inn i år, var et resultat av man har fjernet 300 årsverk", sier NRKJ-leder Sigmund Raanes til Dagsavisen etter styrevedtaket 12. desember.
"Han frykter at slitasjen på de ansatte i bedriften skal gå ut over programtilbudet.
- Til neste år blir det 150-200 årsverk som fjernes. Krisen fortsetter i realiteten neste år, og hvis ikke seerne merker det, merker vi det. Det tar på kreativiteten å leve under en sånn usikkerhet. Og i lengden vil færre ansatte føre til et dårligere tilbud", sier Sigmund Raanes til Dagsavisen.
Kilde: Dagsavisen/NTB-Aftenposten/NRK/Kulturdepartementet
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Norge
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Sverige
| 7.12.2001: Radio- och TV-verket skal utrede nærradioenes virksomhet for Kulturdepartementet
"Regeringen har i dag beslutat att uppdra åt Radio- och TV-verket att utreda hur närradion i dag uppfyller syftet att vara en lokal föreningsradio utan kommersiella intressen", heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet.
"Verket skall bl.a. redovisa i vilken utsträckning reklam används för att finansiera närradioverksamhet. En redovisning skall även göras av hur stora och vilka kostnaderna är för att sända närradio. Om utredningen visar att det finns behov av regeländringar eller andra åtgärder skall förslag till sådana lämnas.
Syftet med närradion är att vara en ortsbunden föreningsradio med utrymme för olika åsikter och intressen. Under senare tid har regeringen uppmärksammats på att det förekommer att vissa föreningar som får sändningstillstånd för närradio har för avsikt att sända program utan, eller med begränsad, anknytning till det lokala föreningslivet. Det finns farhågor för att en sådan utveckling skall leda närradion bort från att vara en lokal föreningsradio med utrymme för olika åsikter.
Uppdraget skall utföras i samverkan med Granskningsnämnden för radio och TV. Synpunkter bör även inhämtas från berörda organisationer, bl.a. Närradions riksorganisation, Sveriges närradioförbund och Radioutgivarföreningen.
Uppdraget skall redovisas senast den 2 maj 2002".
Kilde: Kulturdepartementet
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Sverige
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
| |
Norden - internasjonalt
| 13.12.2001: Avtale om europeisk standard for elektronisk handel
EUs forbrukerkommissær David Byrne er glad for at det nå er kommet i stand en avtale mellom forbrukerorganisasjonene og næringslivet, som innebærer en felleseuropeisk standard for elektronisk handel, heter det i en pressemelding fra EU-kommisjonen.
Avtalen kan forhåpentlig bidra til at forbrukerne våger å ha mer tillit til internett som et handelsverktøy, går det fram av pressemeldingen.
Kilde: EU-kommisjonen
|
| 6.12.2001: MusicNet åpner for kjøp og nedlasting av av musikk via internett
Det er ikke helt gratis, men likevel: For Usdlrs. 9,95 per måned kan man laste ned musikk fra internett, levert av RealOne, helt lovlig, med velsignelse av de store selskapene BMG, Warner Music og EMI. Ifølge Politiken skal Sony Music og Universal Music Group også komme med en musikktjeneste, Pressplay, om ikke lenge.
Om disse initiativene er nok til å ta knekken på musikkpiratene på internett, gjenstår å se.
"De 9,95 dollar giver dog kun adgang til at downloade 100 numre om måneden og høre yderligere 100 numre i streamet format. Der er ikke tale om at eje numrene, men om at leje dem på månedsbasis. Når måneden er ovre, skal samtlige numre købes en gang til, hvis man fortsat ønsker at kunne lytte til dem", skriver
Politiken.
Kilde: Politiken
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser om Norden/internasjonale forhold
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
|
|
|
|
