| |
Danmark
| 9.4.2002: Forslag fra Producentforeningen "(...) vil lemlæste DRs produktionsmiljø"
Et forslag om at DR skal tvinges til å legge ut 25 prosent av programproduksjonen til private produsenter vil "(...) efterlade et af de få større danske
produktionsmiljøer, DR, som en lemlæstet torso," sier Christian S. Nissen, generaldirektør i DR, ifølge DRs elektroniske nyhedsbrev.
Forslaget kommer fra bransjeforeningen til de danske film- og TV-produsentene, Producentforeningen, og ble lagt fram 22. mars.
"DRs generaldirektør Christian S. Nissen udtrykker forståelse for
brancheforeningens bekymring for sine medlemsvirksomheders omsætning og
fremtid. Siden 1992 har DR på eget initiativ øget udlægningen af
tv-produktion fra 3-4 procent til i alt ca. 10 procent, og DR er stadig
interesseret i et udbygget samarbejde med den private sektor.
'DR vil gerne fortsætte og udvikle de senere års gode samarbejde med de
private producenter. Men forståelsen rækker ikke til en accept af en
tvangsmæssig udskrivning af offentlige licensmidler som planøkonomisk
erhvervsstøtte'", sier Nissen.
Men han peker på at "(Efterkommes) forslaget går man stik imod udviklingstendenserne i den
internationale mediebranche. Lige for tiden sker der en sammenlægning af
virksomheder i hele den internationale film- og tv-branches 'fødekæde' med
det formål at opnå tilstrækkelig produktionsvolume og stordriftsfordele,
herunder også den kritiske masse, der er nødvendig for at kunne opretholde
stærke faglige miljøer såvel på programsiden som for det tekniske
produktionsapparat."
Les generaldirektørens kommentar til Producentforeningens forslag.
Kilde: DRs elektroniske nyhedsbrev
|
| 4.4.2002: Kulturrådet for Børn vil bli savnet i Hvidovre kommune
I Hvidovre kommune vil Kulturrådet for Børn i Kulturministeriet bli savnet etter nedleggelsen, som er et ledd i kulturminister Brian Mikkelsens (K) omfattende reform av råd og nevnder, skriver Politiken.
Kulturrådet for Børns rådgivning har vært en viktig faktor for utviklingen av Hvidovre kommunes prosjekt kalt "(...) kulturpalet, der er et led i en politisk vedtaget handlingsplan", skriver Politiken. Et prosjekt for barn og unge i Filmbyen i Avedøre er et godt eksempel på virksomheten; barna produserer film under kyndig veiledning.
Nedleggelsen av rådet "(...) er børnekulturkoordinator Hanne Krebs ked af.
`Deres rådgivning og hjælp har været afgørende for, at vi har fået f.eks. projektet i Filmbyen op at stå. Kulturrådet for Børn er meget synlige i deres formidling. Det har vi lært noget af. Desuden betyder deres stempel på et projekt uhyre meget politisk. Det er prestigefyldt, og det forpligter vores lokalpolitikere til at føre projektet ud i livet`", sier Hanne Krebs til avisen.
Kulturministerens reform er begrunnet med at kunststøtten i større grad skal gå direkte til kunstnerne, noe som betinger et slankere byråkrati.
"Kulturministeriets plan er nu, at formentlig to medarbejdere fra Kulturrådet for Børns sekretariat skal flyttes over i et nyt kunstråd, der skal dele penge ud til kunsten i Danmark.
Men det mener Kulturrådet for Børns sekretariatsleder, Anders Bülow, er helt misforstået. Kun en femtedel af rådets arbejde drejer sig om at dele penge ud. Han har på den baggrund valgt at sige sit job op.
`Størstedelen af vores arbejde består i støtte og rådgive kommunerne i en kulturpolitik på børne- og ungdomsområdet. Der findes 20 kommuner, som har gang i tilsvarende projekter som Hvidovre. Vi arbejder derudover aktivt for at formidle kontakterne mellem kulturen og institutionerne i 60 andre kommuner`", sier Bülow til Politiken.
En annen kritiker er
Ole Albæk, direktør for Vendsyssel Udviklingsråd og viceborgmester i Hirtshals for en tverrpolitisk borgerliste. "Han er dybt beskæmmet over nedlæggelsen af rådet, og sier at " (...) Jeg forstår ikke, hvordan regeringen på en næsten taleban-agtig måde kan afvise de mange års erfaringer, som ligger forud for Kulturrådet for Børns arbejde. Hvis vi ikke tager hånd om børns muligheder for at møde værdier i kulturen, så er de overladt til den kultur, som kommer ud af et tv. Så er det profitten, der bestemmer, og det tror jeg, ikke er godt for et demokratisk samfund`", sier han til Politiken.
Kilde: Politiken
|
| 2.4.2002: Vederlagsordning for privatkopiering behandles av Folketinget
"2. april er der 1. behandling i Folketinget af SF's forslag til folketingsbeslutning om vederlagsordning for privatkopiering på blanke medier og optageudstyr", heter det i en Kulturministeriets nyhetsbrev 1/2002. "Efter forslaget pålægges regeringen inden 1. april 2002 at fremsætte forslag om en ny forbedret vederlagsordning, der indebærer, at der lægges vederlag på alt apparatur, der kan anvendes til at optage og kopiere beskyttede værker som f.eks. cd-brændere, mp3-afspillere, minidiscoptagere m.v.
Kulturminister Brian Mikkelsen kan ikke støtte forslaget. I stedet agter kulturministeren - sammmen med Finansministeriet, Skatteministeriet og Videnskabsministeriet - at invitere Copy-Dan, ITEK, IT-brancheforeningen og BFE til en drøftelse af, hvorledes en mulig justering af vederlagsordningen kan udformes. Der lægges op til en provenuneutral omlægning af vederlagsordningen. Det tilsigtede provenu må altså ikke overstige det nuværende provenu i ordningen på ca. 40-60 mio. kr. Det forudsættes, at vederlaget på blanke cd'er nedsættes, hvilket kan afbalances ved at justere vederlaget på andre blanke medier og/eller ved evt. at lægge vederlag på apparater, der er særligt dedikerede til kopiering og lagring af musik og film. Endvidere forudsættes det, at den ændrede ordning tages op til revision senest efter 4 år".
Kilde: Kulturministeriets nyhetsbrev 1/2002
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Danmark
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Finland
| 2.4.2002: Finlands största mediakoncern vill bli ännu större
SanomaWSOY, som bl.a. ger ut Helsingin Sanomat, satsar nu på den ryska marknaden. I en intervju i Helsingin Sanomat (28.2.02) berättar VDn Hannu Syrjänen att koncernen utvärderat den ryska marknaden och hittat en nisch för breda folkliga veckotidningar som Seura och Apu. Efter förra årets fusioner och uppköp (bl.a. köpet av holländska VNU:s tidskriftsutgivning CIG) har utvecklandet av tidskrifter högsta prioritet i SanomaWSOYs internationella strategi. Målet är högt ställt, år 2005 skall SanomaWSOY ha fördubblat 1999 års omsättning på 1,3 miljarder Euro. Aktiva uppköp i norska A-pressen och ett misslyckat försök att ta sig in på den danska marknaden åtföljdes av aktieköp på 19% i ryska tidningen Smolna, St. Peterburgs andratidning. Nu är det dags att ta sig in på den lukrativa tidskriftsmarknaden som växer snabbt, men, påpekar Syrjänen, timing och rätt partner är avgörande för den som vill lyckas på den ryska marknaden. Bokslutet för SanomaWSOY visade på en rätt kraftig ökning i omsättningen, från 1448 miljoner Euro 2000 till 1730 miljoner Euro 2001. Prognoser förutspår en omsättning på 2,4 miljarder Euro för i år.
Kilde: Johanni Larjanko/Helsining Sanomat, pressmedelanden, tidningen Journalisti
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Finland
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
| |
Island
| 5.4.2002: James Bond i Island
I den seneste tid har der været optagelser i gang af den nye James Bond-film i gletscherlagunen Jökulsárlón på Islands sydkyst. Et stort filmhold og skuespillere hos Pinewood-filmstudiet arbejder med optagelserne. Omkring 250 mennesker arbejder ved optagelserne her i Island, deraf omkring 70 islændinge, hvoraf de fleste er ansat af Saga Film, der er underentreprenør hos Eon production, som producerer Bond-filmene.
Det er en forholdsvis lille del af filmen, der optages i Jökulsárlón, i forhold til filmens samlede længde, nemlig omkring fem minutter. Ikke desto mindre bliver det en bemærkelsesværdig del af filmen, for her finder hovedforfølgelsen i filmen sted. Det er især sekvenser med faremomenter, der optages her, og derfor er stuntmen iøjnefaldende i skuespilllertruppen, men hverken Pierce Brosnan eller den nye Bond-pige Halle Berry har været i Island i forbindelse med optagelserne. Pierce Brosnan, der slog sin fod og derfor ikke kunne komme til Island, vil indspille scener, der skal foregå i Jökulsárlón, i filmstudiet i London, hvor man opbygger en tro kopi af forholdene under gletcheren.
Omkostningerne ved optagelserne her i Island er omkring 30 mio. ISK om dagen og projektet er derfor et sandt lykketræf for de lokale beboere. De samlede omkostninger ved optagelserne i Island forventes at komme til at ligge omkring 300 mio. ISK, som dog kun er en brøkdel af filmens samlede produktionspris. Alle overnatningsfaciliteter i området er fulde og der er behov for mere mandskab i den branche. Desuden er der nogle snese beboere fra Hornafjörður, der udfører transportopgaver i deres biler for filmproducenterne, og Redningsselskabet i Hornafjörður står parat, hvis der skulle ske uheld hos filmholdet.
Ved Jökulsárlón er der opført en lille filmby. Der er rejst fire store depottelte samt bygget et stort skur, hvor man opbevarer den helikopter, som filmproducenterne disponerer over. Herudover blev 25 containere med udstyr og 11 køretøjer transporteret til Island i forbindelse med optagelse af filmen. Der er også blevet opført personalefaciliteter og kantine. Blandt de køretøjer, der blev transporteret til landet, er nogle sportbiler, som Bond og hans modstander kører i under en nervepirrende forfølgelse på Jökulsárlón. Bilerne er af typerne Jaguar XKR og Aston Martin V12 Vanquish. Der er mere end en bil af hver type, for der anvendes særlige biler til næroptagelser.
Man benytter for det meste de naturlige "kulisser" ved Jökulsárlón. Omgivelserne vil dog efter al sandsynlighed være ganske ubekendte i filmen, for fjelde og forskellige landemærker vil være fjernet i den endelige film. Der vil også i filmen være en granskov på bredden af Jökulsárlón, hvor der normalt ikke vokser træer. Træerne, ca. 200 rødgraner, der blev fældet specielt til filmen i skoven ved Hallormsstaður, blev placeret midlertidigt på optagelsesstedet.
Den britiske stunt-specialist Vic Armstrong instruerer de scener, der optages her i Island. Han har været statist for alle dem, der har spillet rollen som Bond, udover at have været statist for Harrison Fords i filmene om Indiana Jones.
Det er meningen, at filmen skal have premiere i USA den 22. november i år. Der er nu forhandlinger i gang mellem filmafdelingen hos Norðurljós, MGM's agent, der udnytter Fox 's internationale distrubutionsservice, hvorvidt der kan blive premiere på filmen i Island en uge tidligere. Hvis der opnås aftaler om dette, ville det være en stor begivenhed i landets filmhistorie, og det er endda muligt, at islændinge så ville få mulighed for i deres eget land at kaste et blik på nogle af verdens største filmstjerner.
Kilde: Undervisningsministeriet
|
| 2.4.2002: Forslag i Altinget
til en lov om kontrol med børns adgang til film
Undervisningsministeren har forelagt Altinget et forslag til en lov, der betyder, at staten ophører med censur af film forud for deres premiere i Island. Den primære grund til udarbejdelsen af forslaget er dels, at man i den samlede revision, der blev foretaget af kapitlet om menneskerettigheder i forfatningen ved forfatningsloven fra 1995, bl.a. befæstede beskyttelsen af meningsfriheden og ytringsfriheden. Denne beskyttelse af ytringsfriheden omfatter bl.a. film. En anden grund til forslaget er den generelle holdning, der er anlagt, at offentlig kontrolvirksomhed ikke skal være mere omfattende end der er behov for.
En offentlig institution, Filmcensuren, udsteder i.h.t. nugældende lov tilladelser til visning af film i Island og institutionen kan forbyde eller stille betingelser for visning af film. Undervisningsministeriet er af den opfattelse, at kontrol af film fra statens side bør afskaffes, idet den bærer præg af censur.
Et rådgivningsudvalg om offentlige tilsynsregler, der bl.a. har behandlet Filmcensurens virksomhed, har påpeget, at diverse erhverv ikke er ligestillet, idet Filmcensurens kontrol især drejer sig om biografers og videodistributørers virksomhed, men at tv-stationer næsten fuldstændig er undtaget for den direkte kontrol, som gældende lov om kontrol af film og forbud mod voldsfilm påbyder. Udvalget har også peget på de store omkostninger for erhvervslivet som følge af tilsynet. Udvalget foreslog, at Filmcensuren blev nedlagt, men at børneværnssynspunkter blev tilgodeset på anden måde end loven nu påbyder.
Beslutningen om at foreslå nedlæggelse af filmcensuren fra myndighedernes side, førte til at ministeriet søgte andre løsninger for at sikre, at der findes et system, der kan beskytte børn og unge mod skadelige psykiske påvirkninger fra film. Dels har Biografejernes forening og SMÁÍS – forbundet for ihændehavere af videoret, indgået en aftale om kontrol af film, der vises i biografer og distribueres på videoudlejninger. Forhandlingsparterne skal formidle oplysninger og vejledninger til forældre og andre indehavere af forældremyndighed over børn og unge om indholdet i film og hvorvidt der er egnede for bestemte aldersgrupper.
På den anden side har repræsentanter for tv-stationer indgået en aftale om kontrol og vurdering af film, der er beregnet til visning i TV. Samtidig indfører forhandlingsparterne et fælles symbolsystem, der kan hjælpe forældre og andre med ansvar for børn ved at vurdere om tv-stof er egnet for børn og unge under den personlige myndighedsalder.
I forslaget vælger man at forbyde børn adgang til voldsfilm medmindre forældre eller andre ansvarlige direkte vurderer, at de er tilstrækkeligt modne til at se sådanne film under ledsagelse af voksne.
Når myndighederne nedlægger censur af film, før de vises, og den statsinstitution, der har varetaget denne funktion for staten, Filmcensuren, nedlægges, pålægges det i stedet de parter, der fremstiller, viser, sælger eller på anden måde distribuerer film, for egen regning at vurdere eller lade vurdere film inden de vises. Disse parter gøres ansvarlige for deres handlinger under strafansvar, hvis de gør sig skyldige i overtrædelse af den lov, der tillader begrænsning af ytringsfrihed. Det er i overensstemmelse med andre tilfælde i islandsk lov, hvor ytringsfriheden anses for at blive misbrugt, såsom om tryksager og radiostof. Kontrollen med praksis pålægges børneværnsmyndighederne og politiet. Statens centralkontor for børneværn har tilladelse til at standse visning og distribution af film midlertidigt, i et døgn, for at kunne gennemføre en vurdering eller revurdering af, hvorvidt en film er egnet til visning eller anmelde visningen eller distributionen af en film til politiet. Der er her tale om en nødhjemmel, som kun skal kunne anvendes i undtagelsestilfælde.
Hvis forslaget bliver til lov og hvis de foreliggende aftaler gennemføres, vil kontrol og tilsyn med film i Island i hovedtræk blive gennemført på følgende vis:
1. Offentlig censur nedlægges.
2. Ingen film er forud forbudte.
3. Voksne må se de film, de selv ønsker.
4. Adgang til voldsfilm i henhold til særlig definition er forbudt for unge under den personlige myndighedsalder. Dog kan en hvilken som helst film vises offentligt for børn over syv år, såfremt de ser filmen semmen med deres forældre eller en anden voksen.
5. Alle film, der er beregnet til visning for børn og unge under den personlige myndighedsalder, skal vurderes med hensyn til om de er egnet til visning for forskellige aldursgrupper til vejledning for forældre og andre indehavere af forældremyndigheden. Alt efter omstændighederne varetager folk inden for filmerhvervet og tv-stationer denne vurdering. Forældre bestemmer dernæst, hvilke film deres børn må se.
6. Alle film skal mærkes i henhold til vurdering af om de er egnet for unge, vurderingen skal anføres i reklamer og andre præsentationer af filmene, såvel som hvis film kun er beregnet til visning for voksne tilskuere.
7. Filmproducenter, biografejere, sælgere og udlejere videobånd og cd-rom, og andre, der distribuerer filmstof, er under strafansvar ansvarlige for at deres virksomhed er i overensstemmelse med loven.
Kilde: Undervisningsministeriet
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Island
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Norge
| 10.4.2002: Forskning.no - nytt nasjonalt nettsted for forskningsformidling
Utdannings- og forskningsminister Kristin Clemet åpnet 10. april det nye, nasjonale nettstedet for forskningsformidling - forskning.no, melder Norges forskningsråd.
Forskningsrådet har tatt initiativet til etablering av forskning.no
, men i dag er 11 forskningsinstitusjoner med som eiere.
"Nettstedet skal drives etter tradisjonelle journalistiske prinsipper.
Brukerne er i første rekke allmennheten, og de skal fanges fra første stund enten de er skoleungdom, byråkrater, næringslivsledere eller selv jobber med formidling.
- Forskning.no skal både være en nettavis for forskningsnyheter og en database for bakgrunnsinformasjon, opplyser redaktør Erik Tunstad. - Vi skal følge med i det som skjer innenfor hele forskningssektoren og oppdatere nettstedet fortløpende", heter det blant annet i meldingen fra Forskningsrådet.
Gå til forskning.no.
Kilde: Norges forskningsråd
|
| 10.4.2002: Barnas nettbruk skyld i økningen i sexovergrep mot mindreårige?
Det har vært hele 66 prosent økning i antall dommer for seksuelle overgrep mot barn under 14 år i løpet av de siste fem årene. Økningen mener den norske Kriminalpolitisentralen (Kripos) henger sammen med barns internett-bruk, ifølge NTB/Bergens Tidende.
"Kripos ber nå foreldre følge med på sine barns nettbruk, og sjekke hvilke nettsider barna har vært innom.
- Vi sitter med et bestemt inntrykk av at kontaktformidling og prategrupper på Internett er årsak til en ikke ubetydelig del av økningen. Pedofile får mye lettere tak i barn på nettet, og de kan kommunisere seg imellom på et helt annet vis enn tidligere, sier leder Håvard Aksnes i Avsnitt for seksualisert vold ved Kripos til Bergens Tidende.
Samtidig viser Kripos' undersøkelser at det ikke bare er enslige, pedofile menn som tar kontakt med mindreårige med hensikt å ha sex med dem.
- Flere av dem som søker etter barn på nettet, viser seg å være familiemenn som er ute etter spenning eller et kick. De er ute etter å tøye sine grenser overfor det tabubelagte", sier Aksnes, ifølge NTB/Bergens Tidende.
Kilde: NTB/Bergens Tidende
|
| 10.4.2002: Stortinget vedtar moms-lettelser for NRK
Gi NRK moms-fritak verdt NOK 170 millioner årlig var SV og Senterpartiets primære forslag i Stortinget, men partiene fikk ikke fullt gjennomslag. Likevel betyr, ifølge NTB/nrk.no, Stortings-vedtaket at NRK sparer rundt NOK 100 millioner i året.
"(...) Stortinget ber regjeringen lage en ordning som fjerner momsforskjellen mellom egenproduserte og innkjøpte programmer.Egenproduserte programmer er i dag ikke pålagt moms, men innkjøpt stoff må NRK betale 24 prosent moms for", skriver NTB/nrk.no.
"Settestatsråd Erna Solberg sier at regjeringen nå vil se nærmere på hvordan dette skal gjøres. Hun understreker at ordningen må være nøytral og ikke kunne oppfattes som statsstøtte, da det er i strid med EØS-reglene.
Solberg vil ikke uten videre gå god for at innsparingen beløper seg til 100 millioner, men forsikrer at regjeringen vil følge flertallets ønske. Saksordfører Bjørg Tørresdal (KrF) sier at vedtaket vil styrke NRKs økonomi og gi stabile rammevilkår i den videre driften", heter det i meldingen.
Kilde: NTB/nrk.no
|
| 5.4.2002: Oslo Kinematografer ber Eftas overvåkingsorgan granske filmleieavtalen
Den norske kinosektoren er i endring. I hele etterkrigstiden har kinobransjen hatt en filmleieavtale som sikret faste og lave priser for et overveiende kommunalt drevet kinosystem, men nå er tendensen økt privatisering av kinodriften og en filmleieavtale under stadig press.
Siste trekk i saken om filmleieavtalen kommer fra Oslo Kinematografer, som, skriver Dagens Næringsliv, " (...) har stevnet resten av Norges kinoer inn for Eftas overvåkingsorgan Esa. Dette innebærer et forsterket trykk for å fjerne kulturpolitisk skjerming av kinosektoren.
Før jul brøt Oslo Kinematografer (OK) ut av prissamarbeidet på filmimport som Kommunale Kinematografers Landsforbund (KKL) og filmbyråene har hatt i hele etterkrigstiden. Den såkalte filmleieavtalen har regulert pris og tilgang til film over hele landet samtidig som byråene har vært sikret forutsigbare inntekter, som riktignok har ligget noe lavere enn i utlandet.
(...) - Vi mener denne avtalen er i strid med Eftas påbud om fri konkurranse. Jeg er svært glad for at Esa har grepet tak i dette, sier Oslo Kinematografers styreleder, John Lyng", til Dagens Næringsliv.
Kilde: Dagens Næringsliv
|
| 5.4.2002: Gallups MedieBarometer for 2001
Stabil avislesning, lavere lyttertid for radio, mindre bruk av TV til tross for økt tilbud, fortsatt sterk vekst i internettbruken.
Det er hovedtendensene i Gallups MedieBarometer for 2001, som gir en oversikt over det norske folks mediebruk i 2001. Dataene kommer fra Forbruker & Media, der 30.551 personer over 13 år er blitt intervjuet.
Rapportens hovedpunkter:
Avis: Stabil avislesing
Det er like mange som leser minst en avis i 2001 som i 2000. I 2001 var det hele 87% som leser minst en avis daglig (alle ukedager), mens det var 91% på hverdager.
Av de 152 avistitlene som ble målt, har 58 titler fått flere lesere og 54 færre. Samlet sett er det en stabil utvikling for de 152 avistitlene som ble målt.
Samlet sett er det en tilbakegang på 2,2% for de 17 største avisene, mens lokalavisene har en stabil utvikling.
Radio: Lavere lyttertid
69% av den norske av befolkningen lytter på radio en gjennomsnittlig hverdag. Snittet for alle ukedager er 65%. Antall lyttere er stort sett stabilt fra 2000 til 2001.
51% lytter på NRK på hverdager, 36% på P1, 6% på P2 og 9% på Petre. P4 dekker 25% av befolkningen. Lokalradioene har en samlet dekning på 13% og Radio Nettverk på 8%.
Lyttertiden for alle ukedager er 128 minutter for hele befolkningen, som er en tilbakegang på hele 7 minutter fra 2000.
TV: Mindre tid på TV – til tross for økt tilbud
35% har vanlig antenne tilknytning, 42% kabel og 27% parabol.
Både TVNorge, NRKTO, Metropol og utenlandske kanaler øker distribusjonen fra 2000 til 2001, mens færre kan ta inn Lokal-TV.
8% ser på Lokal-TV en gjennomsnittlig hverdag.
Ola og Kari bruker i snitt to timer og 27 minutter på TV en gjennomsnittlig dag. Vi bruker tre minutter mindre på TV i 2001 enn i 2000. Samlet seertid har også gått ned i Norsk TV-meter panel, hvor samlet seertid er noe høyere og ligger på 158 minutter. Tallene fra Forbruker & Media stemmer godt overens med de offisielle seertallene fra Norsk TV-meter panel (se www.gallup.no/tv).
34% av befolkningen benytter seg av minst et Tekst-TV tilbud en gjennomsnittlig dag i 2001, mot 35% i 2000. 28% av befolkningen ser på NRK1s tekst-TV en gjennomsnittlig dag.
Internett: Fortsatt sterk vekst
69% (2.561.000 personer) har tilgang på Internett i 2001, mot 62% i 2000.
Tilgangen hjemme har økt mest, og 57% har nå Internett hjemme.
Hver tredje nordmann (1.225.000) bruker nå nettet daglig.
Hovedresultatene finnes som et .ptt-dokument.
Kilde: Gallups MedieBarometer
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Norge
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Sverige
| 5.4.2002: "Utredningen om digital TV duger inte som underlag för beslut"
Høsten 2001 leverte Digital-TV-kommittén utredningen "Digital TV - modernisering av marknätet" til Kulturdepartementet. Nå har Riksrevisionsverket levert en uttalelse om utredningen.
"Digital-TV-utredningen kan inte ligga till grund för ett ställningstagande om en fortsatt utbyggnad av marksänd digital TV", heter det i en pressemelding fra Riksrevisionsverket. "Enligt Riksrevisionsverket har utredningen inte i tillräcklig utsträckning analyserat alternativ till en full utbyggnad av marknätet. Därmed har kommittén inte utfört en väsentlig del av sitt uppdrag.
Digital-TV-kommittén har inte tillräckligt analyserat eller presenterat alternativ till en fullständig utbyggnad av det digitala marknätet. Det är anmärkningsvärt med tanke på att direktiven föreskriver vikten av att "...en bedömning av alternativa distributionsformer vägs in i utvärderingen av de digitala marksändningarna."
Utredningen innehåller ingen djupare analys av vilka kostnadskonsekvenser de olika alternativen skulle få för distributörer, programföretag och konsumenter. Utredningen borde även tydligare ha redogjort för att det är konsumenterna som får bära en stor del av kostnaderna för övergången från analog till digital teknik.
Riksrevisionsverket anser även att utredningen mer grundligt borde ha redovisat den tekniska utveckling som inom kort kan erbjuda ännu fler alternativa distributionsformer", heter det blant annet i pressemeldingen.
Les SOU 2001:90 - "Digital TV - modernisering av marknätet".
Kilde: Sveriges Television
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Sverige
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
| |
Norden - internasjonalt
| 11.4.2002: Europas "audiovisuelle handelsbalanse" med Nord-Amerika forverres
Handelsbalansen mellom Nord-Amerika og Europa for audiovisuelle produksjoner; film og TV-programmer, var 8,2 milliarder USdlr. i nord-amerikanernes favør i 2000, melder Strasbourg-baserte European Audiovisual Observatory (EAO).
Dette er en økning på mer enn 14 prosent fra 1999.
Europeiske TV-kanaler sendte færre amerikanske programmer i 2000, men måtte betale 15,9 prosent mer for det som ble sendt enn i foregående år.
For første gang har EAO sett på virksomheten til audiovisuelle selskaper under utenlandsk kontroll og som er virksomme i EU-landene. Aktiva for selskapene er anslått til 15,3 millioner EUR, mens omsetningen er beregnet til 12,7 milliarder EUR. EAO har funnet fram til 264 selskaper (ikke inkludert kabel-TV-selskaper) i 1999, 234 i 1998 og 162 i 1995.
Salg av videorettigheter er et strålende og økende marked for amerikanerne. Derimot må amerikanske filmdistributører se at markedsandelen for de europeiske filmene øker på europeiske kinoer; se Medier i Norden: Resymé, 22. mars.
EAOs beregninger er framkommet ved å sammenligne data fra de to store amerikanske distributørorganisasjonene;
MPA for "the Hollywood Majors" og AFMA for de uavhengige selskapene, med data fra en rekke europeiske kilder, fremst nasjonale statistikk-kilder.
Les pressemelding fra EAO.
Kilde: European Audiovisual Observatory
|
| 9.4.2002: Kirch Media har levert konkursbegjæring
Signalene om medieimperiet Kirchs vansker har vært mange og sterke i lengre tid. Både Berlusconi og Murdochs navn har vært nevnt når det gjelder mulig overtakelse av drivverdige deler av imperiet.
Nå er en ny fase innledet: "Den tyske mediegruppen Kirch leverte mandag (8. april, red. anmn.) inn konkursbegjæring", skriver NTB/Dagens Næringsliv. "Konkursbegjæringen kan bety at selskapet overtas av tyske banker, sier en ledende tysk politiker.
Kirch er gått konkurs etter å ha pådratt seg gjeld på rundt 50 milliarder kroner etter kostbare filmrettighetskjøp og mislykkede satsinger på betalings-tv. Konkursbegjæringen gjør at selskapet overtas av en offentlig oppnevnt administrator.
Regjeringssjefen i delstaten Nordrhein-Westfalen, Wolfgang Clement, sier på vei inn til et møte med andre sosialdemokratiske ledere at konkursboets administrator vil forsøke å redde så mye av selskapet som mulig", skriver NTB/Dagens Næringsliv.
"La meg gjøre det helt klart; målet er å forhindre en oppsplitting av Kirch Media", sier konsernets nye leder,
Wolfgang van Betteray, til
BBC News Online.
"Kirchs historie vidner om, at man har forslugt sig. Det, som nu er sket, har man snakket om i flere år. Priserne på sportsrettigheder er ganske enkelt kulmineret. Når man bliver ved med at sætte prisen op på en vare, så vil det på et tidspunkt ikke længere være muligt at få økonomi i det for køberen. Og så står han af", konstaterer Bjørn Erichsen, tidligere TV-direktør i Danmarks Radio og nå direktør i European Broadcasting Union (EBU) overfor Politiken.
Frands Mortensen, medieforsker ved Aarhus Universitet, supplerer:
"Problemet er, at folks lyst til at betale meget store summer for at komme til at se sportsbegivenheder slet ikke har været af det omfang, som branchen håbede".
I 1998 betalte Kirch DKK 13,4 milliarder for verdensrtettighetene til VM i fotball i 2002 og 2006. Bare halvparten så mange tyske TV-seere som Kirch regnet med, ville kjøpe "(...) hans betalings-tv og dermed i at få den tv- boks ind i stuen, som var mediemogulens adgang til deres husholdningskasse", skriver Politiken.
"De fleste steder er det efterhånden lykkedes for hans mediekoncern at sælge rettighederne videre i de enkelte lande til nationale tv-stationer som DR og TV 2, men salget er gået langt mere trægt end ventet", skriver Politiken.
Det internasjonale fotballforbundet (FIFA) forsikrer at det blir sendinger fra VM i fotball til sommeren. "KirchMedia har nå overlatt sendingene fra fotball-VM til sitt uavhengige sveitsiske datterselskap KirchSport AG", skriver NTB.
Kilde: NTB/Dagens Næringsliv/Politiken/BBC News Online
|
| 9.4.2002: Lionel Jospin vil beskytte fransk kultur mot "uniformerende globalisering"
En appell til beskyttelse av fransk kultur mot "uniformerende globalisering" er ikke det dårligste utspillet en kandidat kan gjøre i en fransk presidentvalgkamp.
Ifølge Kulturnytt, NRK P2 la Lionel Jospin "(...) fram sitt kulturprogram i forbindelse med den internasjonale filmfestivalen i Paris.
- Jeg vil kontrollere effektene av globaliseringen og den store maktkonsentrasjonen i kulturindustrien som kan true det kulturelle mangfold. I dag kontrollerer fire selskaper 80 prosent av film og musikk-markedet. Dette er farlig for uavhengige kunstnere som ofte står for den skapende kunsten, sa Jospin", ifølge Kulturnytt, NRK P2.
Kilde: Kulturnytt, NRK P2
|
| 5.4.2002: Nordisk filmpris underveis; de nordiske kulturministre er positive
"De nordiske kulturministre er positive til opprettelsen av en ny Nordisk Råds Filmpris på 350.000 danske kroner. Meningen er å dele ut prisen for første gang under Nordisk Råd 50-års jubileumssesjon i Helsingfors 29. til 31. oktober 2002", heter det i en pressemelding fra Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd.
"`En nordisk filmpris vil bidra til å løfte fram en kunstart som profilerer nordisk språk, kultur og felleskap. Dessuten vil en slik pris være en flott måte å markere 50 år med nordisk samarbeid`", sier Norges kulturminister Valgerd Svarstad Haugland. Hun leder det nordiske kultursamarbeidet under Nordisk Ministerråd i 2002.
Forslaget til en ny filmpris kommer fra Nordisk Råd som vil behandle saken 15. april i Reykjavik under Rådets temamøter om "Nordisk demokrati 2020". Dersom Rådet gir "grønt lys" vil kulturministrene være klar til å starte arbeidet med å opprette filmprisen.
Formålet med en ny filmpris er å øke tilbudet og spredningen av nordisk film i hele Norden. Meningen er å la filmen være et bindemiddel for å styrke det nordiske kulturfellesskap og utvikle Norden som et kulturelt hjemmemarked.
Prisen skal gå til en langfilm – spillefilm eller dokumentar - med visningstid på minst 72 minutter og i 35 mm-format. For å kunne være kandidat , må filmen ha premiere sist i september 2002.
Juryen vil bestå av 10 medlemmer (2 fra hvert nordisk land) og 5 varamedlemmer. Juryen blir utpekt av Nordisk Ministerråd etter inn-stilling fra hvert land. Hver nasjonal komite kan nominere opp til 2 filmer samt eventuelt film på samisk, grønlandsk eller færøysk. En samlet jury utpeker vinnerfilmen blant de nominerte.
Tidligere har Nordisk Råds kultur- og utdanningsutvalg stilt seg positiv til en filmpris. Det samme viser svarene fra en høringsrunde blant de nordiske filminstituttene, Scandinavian Films og Foreningen Norden, som gjerne ser en slik pris".
Kilde: Nordisk Råd/Nordisk Ministerråd
|
| 4.4.2002: Le Mondes redaktør advarer mot gratisaviser
En trussel mot kvalitetsjournalistikken og stabiliteten i det franske avismarkedet. Slik karakteriserer redaktøren i Le Monde, Jean-Marie Colombani, de to skandinaviskeide gratisavisene som nylig, under sterke og håndfaste protester fra blant annet fransk fagbevegelse, er lansert i Paris; Metro (MTG) og 20 Minutes (Schibsted).
Financial Times siterer Le Monde-redaktøren, som blant annet mener at de to annonsefinansierte gratisavisene har provosert fagbevegelsen, noe som også skader Le Monde.
Avisen har, som mange franske aviser, vanskelige tider med annonsesvikt og høye papirpriser, skriver Financial Times.
Kilde: Financial Times
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser om Norden/internasjonale forhold
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
|
|
|
|
