| |
Danmark
| 29.4.2002: Hvilken modell egner seg for å realisere danske digital-TV-sendinger?
Fire ganger har Folketinget besluttet at det bakkebaserte sendenettet for DR- og TV 2-kanalene skal digitaliseres, men nå er tiden inne for konkretisering, melder Politiken. Det nye medieforliket vil ventelig gi en avklaring.
"Står det til DR og TV 2, skal politikerne inden for to-tre år lukke for den analoge sending. Forinden skal man lave et konsortium bestående af DR, TV 2, TvDanmark samt TV3, som skal drive og eje et dansk jordbaseret digitalt sendenet med plads til først 20 og senere hen 30 kanaler. Modellen kræver, at den danske regering er villig til at spytte mindst 1,2 mia. kroner i en digital løsning, så alle 2,2 mio. danske husstande kan blive udstyret med en skrabet, men gratis udgave af en settopboks. Boksen vil i første omgang sørge for, at alle danskere har mulighed for at se digitalt fjernsyn, når det analoge system lukkes ned.
'Med denne løsning bevarer man nettet på danske hænder og overlader det ikke til en udenlandsk aktør at fungere som gatekeeper - det vil sige distributør af dansk tv. Det, mener jeg, er en stor fordel'", sier DRs generaldirektør Christian Nissen til Politiken.
Medejer af tv-selskabet Tvropa, Niels Aalbæk Jensen, som er medeier i TV-selskape6t Tvropa, mener at den beskrevne modellen ikke vil fungere etter hensikten.
"Tvropa fremlagde allerede sidste år en model for, hvordan selskabet mener, at digitaliseringen skal foregå. Daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) var begejstret, mens løsningen mødte kritik fra stort set alle andre sider. Nu mener selskabet selv, at det er nået et skridt videre. Niels Aalbæk Jensen forklarer, at han nu kan tilbyde en teknik, som betyder, at man kun behøver at have en enkelt settopboks i husstanden - ikke en til hver enkelt fjernsyn.
Derudover fremhæver han en særlig teknologi, som skal gøre det muligt at få plads til op mod 160 kanaler på det digitale jordbaserede sendenet. Dermed mener Aalbæk Jensen, at Tvropas model kan give seerne den merværdi, som, han mener, er så vigtig, for at seerne gider at investere i en settopboks", skriver Politiken om modellen, som DR og TV 2 ikke tror er mulig å realisere til lønnsom drift.
"Til gengæld kan selskabet konstatere, at det har erhvervslivet i ryggen. Tvropa har netop fået tidligere B&O-direktør Anders Knutsen som ny bestyrelsesformand, og selskabet annoncerede i den forgangne uge et opsigtsvækkende samarbejde med revisionsfirmaet Deloitte & Touche, som vil forsøge at rejse de 800 millioner kroner, som Tvropa skal bruge for at gennemføre sin model. Ifølge selskabet selv vil løsningen dermed ikke koste den danske stat en krone, til gengæld skal hver dansk husstand have 2.500 kroner op af lommen for at få fingrene i en settopboks", skriver Politiken.
Kilde: Politiken
|
| 24.4.2002: Danmark har et stort uutnyttet IT-potensial
- Der er et utrolig stort potentiale inden for IT og telekommunikation, som slet ikke bliver udnyttet i dag, sier videnskabsminister Helge Sander ifølge en pressemelding fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Ordene falt i forbindelse med lanseringen av regjeringens IT- og telepolitiske redegjørelse og handlingsplan.
Et eksempel: De danske kommunene utnytter maksimalt 20 prosent av samarbeidsmulighetene de har ved å ta i bruk de rette IT-verktøy.
"Helge Sander opfordrer derfor de offentlige myndigheder og institutioner sammen med danske virksomheder til at udnytte mulighederne, så det danske samfund generelt er trimmet til konkurrencen i vidensamfundet.
Hovedbudskaberne i VK-regeringens første IT- og telepolitiske handlingsplan, "IT for alle - Danmarks fremtid" er:
Der er behov for en mere nyttig IT-politik, som styrker konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv.
De højteknologiske og videnbaserede virksomheder skal have gode vækstvilkår.
Der skal fokuseres på, hvordan ny teknologi kan bidrage til at skabe værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet.
- IT- og telepolitikken skal bidrage til at skabe vækst i dansk erhvervsliv, reformere den offentlige sektor og kvalificere os alle til vidensamfundet, siger Helge Sander.
- Allerede i regeringsgrundlaget er det slået fast, at uddannelse, forskning, innovation og IT er fundamentet for Danmarks fremtid. I denne handlingsplan viser vi, hvordan vi vil udmønte det inden for IT- og telepolitikken.
Regeringen fastlægger i redegørelsen syv fokusområder for målrettede IT- og telepolitiske initiativer: Mere IT i dansk erhvervsliv, En konkurrencepræget telesektor, Stærke IT- kompetencer, En IT-baseret offentlig sektor, IT-sikkerhed, Et nyttigt indhold på nettet og Et dansk præg på IT i EU.
Regeringens IT- og telepolitik understøttes af en rullende IT-handlingsplan, hvor første etape udmøntes i 2002 via igangsættelsen af en række konkrete initiativer for de kommende år. Handlingsplanens initiativer koster samlet set statskassen godt 360 millioner kroner i år", heter det blant annet i pressemeldingen.
Kilde: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
|
| 24.4.2002: Nytt, alternativt public service-råd stiftet
Public service-rådet ble oppnevnt av den forrige danske regjeringen i 2001, for å revidere public service-regnskapene for DR og TV 2 og rådgi kulturministeren i spørsmål om public service. Rådet var oppnevnt for å sitte til 31. desember 2004, men ble bestemt nedlagt av den nye danske regjeringen.
"I protest over at regeringen har nedlagt public service-rådet, der skulle sikre en bred, offentlig debat om public service-begrebet i Danmark, har en gruppe personer med tilknytning til Dansk Kunstnerråd besluttet at nedsætte et alternativt råd", skriver Politiken.
"Regeringen ønsker tilsyneladende ikke at få diskuteret noget i et kritisk forum, og så må vi jo skabe debatten selv. Medie-området er alt for vigtigt til at blive overladt til tju-bang-beslutninger", sier et av medlemmene i det alternative public service-rådet, journalisten Georg Metz til Politiken.
Gruppen består ellers av Pia Raug, filmregissøren Pi Michael, lektor Jan Krag Jacobsen og høyesterettsdommer Per Walsøe. Formålet med rådet er - gjennom høringer - å forsøke å skape oppmerksomhet og debatt om danske public service-selskapers forpliktelser. Markedskreftene alene skal ikke råde, mener medlemmene.
"Medieforsker Henrik Søndergaard, som var formand for det første og officielle råd, er glad for det nye initiativ.
`Men gruppen skal nok ikke forvente at få meget indflydelse, da medlemmerne formentlig ikke vil blive betragtet som uvildige eksperter`", sier han til Politiken.
Kilde: Politiken
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Danmark
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Finland
| 23.4.2002: YLE kan finansieres som betal-TV, tror kommunikationsministeren
I alle de nordiske land tenkes det mye for tiden, også høyt, om public service-selskapenes framtid. For eksempel melder Text-TV/Internytt at
kommunikationsminister Kimmo Sasi (saml) "(...) håller det för sannolikt att den nuvarande tv-avgiften försvinner", og at
"(...) med den nya tekniken kan Rundradion övergå till att bli betal-tv, dvs. att tittarna betalar för vad de vill se.
Med den teknik som är förknippad med digital-tv är det möjligt att avstå från tv-avgiften inom 10-20 år.
Sasi säger att trots att Rundradions ekonomi nu är under kontroll måste rundradiobolaget vara redo att minska på sina kostnader", skriver Text-TV/Internytt.
Kilde: Text-TV/Internytt
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Finland
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
| |
Island
| 23.4.2002: Færre islandske tv-stationer?
I tv-programmet Island i dag på Islands TV2 den 22. april i år talte de administrerende direktører for TV2 og Skjár Einn om fremtidsudsigter på det islandske tv-marked. Der blev det oplyst, at det mange steder gik dårligt hos privatdrevne tv-stationer i Europa. Der har været tilbagegang i reklamer og prisen på programstof er steget.
Den administrerende direktør for Skjár Einn sagde, at der var udsigt til at antallet af privatdrevne tv-stationer i Island ville falde, enten som følge af fusion eller fordi enten TV2 eller Skjár Einn giver op. Han sagde, at det islandske marked er for lille til så mange privatdrevne kanaler, som der rent faktisk findes.
Den administrerende direktør for TV2 sagde, at stationen ikke står godt, men at man dog ser bedre driftsresultater i de første måneder af dette år end sidste år. Efter hans mening er der ændringer forude i privat drift af tv-stationer i Island. Han sagde, at der sandsynligvis ville blive tale om fusion af de privatdrevne stationer, eller at den ene af dem opgiver.
Til trods for at direktørerne for de to stationer tilsyneladende var enige om en sandsynlig udvikling i denne henseende, mente ingen af dem, at der var formelle drøftelser i gang om fusion af stationerne. Direktøren for TV2 sagde, at man ville holde alle udveje åbne i disse sager, men at der ikke havde været forhandlinger med ejerne af Skjár Einn siden sidste år.
Kilde: Undervisningsministeriet
|
| 23.4.2002:
Ny international dokumentar- og kortfilmfestival i Reykjavik
Filmproducenternes forening arrangerede for første gang en årlig, international filmfestival, der er tilegnet dokumentar og kortfilm og omtale af dem den 17.-21. april i år. Festivalen hedder "Reykjavik Shorts & Docs". Man stilede mod fra starten at gøre festivalen til en begivenhed, der afspejler det bedste og det nyeste, der produceres inden for dokumentar- og kortfilm i Island, i Europa og flere steder.
Det var meningen med festivalen, at den skulle blive en løftestang for islandsk filmproduktion, hvor islandske filmproducenter kunne hente viden og adspredelse udover at offentligheden fik lejlighed til at se dokumentar- og kortfilm, der har vakt opmærksomhed og opnået popularitet over hele verden.
Blandt gæsterne på festivalen var den nye administrerende direktør Filmkontakt Karolina Lidin, EU-komissionens ambassadør for Island og Norge Dr. Gerhard Sabathil og Slovakiets ambassadør i Island Andrej Sokolik.
På festivalen blev der vist 50 vist, deraf 22 europæiske dokumentarfilm, fem nye islandske film og syv film fra Nordisk Mini Panorama i Århus efteråret 2001.
Dokumentarfilm på festivalen afspejler den udvikling i de seneste år, at forfattere i stigende grad er gået over til at lave "personlige film" om mennesker eller endda sig selv, i stedet for at koncentrere sig om de emner, der tidligere var de almindeligste, naturfænomener, historie, miljø og sociale anliggender.
Blandt de nordiske film på festivalen var Radiofolket af Dorte Høeg Brasilien, der fik Det danske filmakademis Robert-pris som årets bedste korte dokumentarfilm i 2001, Muraren af Stefán Jarl, der fik den nordiske filmpris som årets bedste dokumentarfilm på filmfestivalen i Göteborg 2002 og Blatnoi Mir af Jouni Hiltunen, der fik juryens særlige pris i dokumentarfilmkonkurrencen på Tampere-filmfestivalen i Finland.
I forbindelse med festivalen blev der også afholdt en præsentation og et seminar hvor fire islandske filmproducenter præsenterede værker, som de er i gang med.
Blandt Filmproducenternes forenings samarbejdspartnere ved forberedelserne og gennemførelsen af festivalen var Islands Filmfond, Den europæiske Union, Filmkontakt Nord, Nordisk film- og TV-fond og Nordens Hus.
Kilde: Undervisningsministeriet
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Island
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Norge
| 30.4.2002: Politisk mobilisering mot medievold, krever Kristelig Kringkastingslag
Kristelig Kringkastingslag, KKL, krever politisk mobilisering mot voldelige innslag i mediene. Bakgrunnen for kravet er siste weekends massedrap i Tyskland.
"Det er ikke overraskende for oss at tyske politikere nå bråvåkner og vil mobilisere mot medievold rettet mot barn og unge. Den unge mannen som drepte sine lærere og medelever var hektet på skrekkfilmer og voldelige dataspill. Dette har skaket hele den tyske nasjon. Hvor lenge vil vi i vårt land se på at markedet flommes over av medievold i ulike former?", heter det blant annet i en melding fra KKL.
Under henvisning til mulige anklager fra
"vidsynte" mediesynsere om "moralsk panikk", skriver KKL: "La det være klart at denne kommentaren ikke er et utslag av panikk, men et resultat av innsikt og av omsorg for dem som vokser opp i vårt samfunn. I KKL driver vi et omfattende arbeid med informasjon, bevisstgjøring og forebygging. Og vi liker ikke det vi ser utvikle seg i vårt samfunn på dette feltet.
Det er et tankekors at det kreves merking av mat og medisiner, men ikke av medieprodukter rettet mot barn og unge. Dette bør det gjøres noe med. Det må også utarbeides retningslinjer som gjør at en del medieprodukter ikke er tilgjengelig for barn. Nå trenger vi at norske politikere kommer seg høyere opp på banen og tar et krafttak mot medievold", heter det i meldingen fra KKL.
Kilde: Kristelig Kringkastingslag
|
| 26.4.2002: Stortingskompromiss om medieeierskap
"Mye taler for at eierskapsbegrensningene på det nasjonale nivå kan heves til 49 prosent", lyder vedtaket i Stortinget, etter behandlingen av regjeringen Stoltenbergs mediemelding.
"(Men) de sentrale politiske avgjørelsene er satt på venteliste", skriver Dagens Næringsliv om debatten. Høyres ønske om å heve grensen for nasjonalt medieeierskap til 49 prosent mot dagens 33 ble ikke fulgt opp av Kristelig Folkeparti og Fremskrittspartiet.
"Innen Valgerd Svarstad Haugland kommer tilbake med et forslag om lovendring, skal Kulturdepartementet gjøre `en gjennomgang` av forslaget", skriver Dagens Næringsliv.
"Direktør i det statlige Eierskapstilsynet, Sigve Gramstad, har advart kraftig mot at en liberalisering både vil føre til udemokratisk maktkonsentrasjon, og at utenlandske mediegiganter får bedre muligheter til å skaffe seg dominans i Norge. Igår uttrykte politikere fra alle partier utenom Høyre bekymring for liberaliseringspolitikken. Dette opplevde Gramstad som oppmuntrende.
- Dette var jo langt mer forsonlig enn hva som er kommet frem i komitéinnstillingen, sier Gramstad.
Stortinget ga også Valgerd Svarstad Haugland i oppdrag å komme tilbake med forslag om å lovfeste redaktørplakaten og at en ny eierskapslov må ses i sammenheng med konkurranselovgivningen.
I tråd med Sem-erklæringen vedtok Stortinget å videreføre pressestøtten. På spørsmål om den ikke burde økes, viste kulturministeren til at dette i så fall vil være en sak for neste års budsjettbehandling", skriver Dagens Næringsliv.
Kilde: Dagens Næringsliv
|
| 24.4.2002: Bare én av tre nordmenn vil ha Telenor som TV-kanaleier
Norske TV-kanaler må ha norske eiere. NRK må opprettholdes som det dominerende norske TV-selskapet. Norsk språk, kultur og moral skal dominere norske TV-skjermer.
Dette er hovedkonklusjonene av en meningsmåling Opinion AS har laget for Nordiske TV-dager, som holdes under årets Mediefestival i Bergen i begynnelsen av juni.
"I tillegg til at publikum vil ha garantier for opprettholdelse av alt som er norsk er de langt mer skeptiske til å slippe Telenor til som en stor eier av norske tv-kanaler. På dette spørsmålet sier 52 prosent at det er viktig at Telenor ikke kommer inn på eiersiden. Bare 34 prosent av de 802 spurte sier ja til Telenor som kanaleier", heter det i en pressemelding.
"Av bakgrunnsmaterialet på de sju spørsmålene om mediepolitikken er det også klart at det er duket for store omveltninger i politikken i årene som kommer når de i dag yngre generasjonene skal bestemme. Det er særlig generasjonene over 45 år som er opptatt av å beholde det helnorske preget gjennom hele tv-kvelden og i mediepolitikken overfor etermediene".
Eksempelvis: Bare 35 prosent av de spurte i aldersgruppen under 30 mener at det er viktig å beholde NRK som det dominerende norske TV-selskapet. I gruppen over 60 år sier 74 prosent at de vil kjempe for NRKs dominans.
Utenlandsk medieeierskap: 50 prosent av de spurte under 30 år mener at dette er viktig, mens det i gruppen over 60 år er 80 prosent som vil ha norske eiere.
Holdningene gjenspeiles ikke bare i aldersskiller, men også i politiske preferanser. Velgere som holder seg til Høyre og Fremskrittspartiet er minst opptatt av de nasjonale aspektene, framgår det av pressemeldingen.
3. mai 2002: "Telenors påtroppende konsernsjef, Jon Fredrik Baksaas, avviser at teleselskapet har planer om flere kjøp innen mediesektoren. Han ønsker i stedet nye allianser med innholdsleverandørene", skriver Dagens Næringsliv.
Kilde: Den norske mediefestivalen/Nordiske TV-dager/Dagens Næringsliv
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Norge
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Sverige
| 25.4.2002: Utredning om TV-konsesjonsavgifter skal være klar 1. februar 2003
"Regeringen fattade den 14 mars 2002 beslut om direktiv till en översyn av reglerna för koncessionsavgift på televisionens område", heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet. "En särskild utredare skall göra en översyn av lagen (1992:72) om koncessionsavgift på televisionens och radions område och föreslå de författningsändringar som föranleds av övervägandena. Uppdraget skall redovisas senast den 1 februari 2003. Till särskild utredare har utsetts regeringsrådet Marianne Eliason".
Kilde: Kulturdepartementet
|
| 24.4.2002: Kulturministeren har forklart seg i Riksdagen om Teracoms økonomi
Teracom - det statlige selskapet som eier sendenettene for både digitalt og analogt fjernsyn - hadde et underskudd på 283 millioner SEK før skatt i 2001. Riksdagens konstitutionsutskott ville 23. april vite når kulturminister Marita Ulvskog fikk kjennskap til tapene, skriver Dagens Nyheter.
"Enligt kulturministern redovisade Teracom först i augusti 2001 att kapitaltillskott behövdes för att klara verksamheten.
Men misstankar om att departementet känt till den prekära situationen redan tidigare kom från flera håll. Bland annat påpekades att regeringen bytt ut både styrelseordföranden och flera styrelsemedlemmar på förra årets bolagsstämma, och att ett sammanträde i april 2001 lett till täta möten mellan Teracom och departementet", skriver avisen.
Ifølge Dagens Nyheter ville ikke kulturministeren svare på hvor stort kapitaltilskuddet var, men dementerer - fortsatt ifølge Dagens Nyheter - ikke mediebaserte opplysninger om to milliarder SEK.
"Hon vidhöll envist att den digitala utbyggnaden inte belastat skattebetalarna med en krona", skriver avisen.
"I stället för skattepengar fick Teracom avyttra satellitföretaget Nordic Satellite AB (NSAB, red. anmn.) och Ulvskog medgav i utfrågningen att affären i förväg diskuterats med departementet. Moderaternas Per Unckel menade att en avyttring av ett statligt ägt företag måste anses vara ett tagande av offentliga medel, och ville fortfarande veta vad kalaset kostat, men Ulvskog nekade med hänvisning till teknikaliteter kring NSAB:s bolagsform".
Kilde: Dagens Nyheter
|
| 23.4.2002: Helautomatisk Metro FM styres av lytterne via SMS-meldinger
Gratisavisutgiverselskapet Metro International satser nå på radio; Metro FM heter første forsøk, som nå er lansert i Sverige. Kanalen må anses som en test av markedet.
Musikk og reklame er tilbudet fra Metro FM, sendt fra et fullautomatisert radiostudio. Slår tilbudet an, kan det senere bli snakk om å etablere en redaksjon, som byr på noe annet enn musikk.
"Musikvalet bestäms av lyssnarna, som via sms-meddelanden för fem kronor kan önska bland de låtar som finns publicerade i papperstidningen och på hemsidan. Vid starten i går var utbudet något magert: förutom den aktuella topplistan fanns fem stycken 60-talslåtar, sju 90-talslåtar och något fler från decennierna däremellan", skriver Dagens Nyheter.
Kilde: Dagens Nyheter
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Sverige
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Norden - internasjonalt
| 29.4.2002: Berlusconis forsøk på styring av RAI må stoppes, mener italienske mediefolk
Statsminister og mediamogul Silvio Berlusconi forsøker å ta direkte styring av public service-selskapet RAI, og det må hindres, mener italienske mediefolk.
"Ezio Mauro, sjefredaktør i landets viktigste dagsavis, etterlyser en ny lov som hindrer Berlusconi i å være både statsminister og medieeier", melder Kulturnytt, NRK P2.
"- Italias president må sørge for at parlamentet vedtar en lov som løser Berlusconis interessekonflikter, sier Ezio Mauro sjefredaktøren i den velrenommerte avisa La Repubblica.
Hele 90 prosent av det italienske fjernsynsmarkedet kan føres tilbake til Berlusconi. Gjennom selskapet Mediaset eier Berlusconi Italias tre største private TV-kanaler. Og som statsminister har Berlusconi den siste tiden vært stadig mer aktiv i forhold til allmennkringkasteren RAI", melder
Kulturnytt, NRK P2.
Kilde: Kulturnytt, NRK P2
|
| 26.4.2002: 2001 var et dårlig år for pressefriheten i verden
International Press Institute (IPI) skriver i en nylig publisert rapport at 2001 var et svært dårlig år for pressefriheten, melder Dagens Nyheter. 55 journalister ble drept i 2001.
IPIs sjef Johann P Fritz sier ifølge Dagens Nyheter at "(Det) främsta problemet för medierna är att många länders regeringar inte förstår deras roll. Mer måste göras för att övertyga dessa regeringar om att fria medier är avgörande för deras länders framgång och mottagande av omvärlden.
... (IPI) konstaterar att 2001 innebar en aldrig tidigare skådad mängd försök att kontrollera det fria flödet av information genom att undertrycka medierna. Läget är så kritiskt att man på många håll kan tala om ett nystartat `krig mot medierna`", skriver Dagens Nyheter.
Se også
World Press Freedom Day - 3 May
Kilde: Dagens Nyheter
|
| 23.4.2002: Cyberkriminalitet skal bekjempes på bred, europeisk front
EU-kommisjonen har vedtatt et forslag til et vedtak om
"Attacks against information systems".
Forslaget tar for seg de mest utbredte formene for kriminell aktivitet rettet mot informasjonssystemer, som hacking, virusangrep og hindring av internett-trafikk til visse nettsteder.
Målet er å nå fram til en bred europeisk front mot denne formen for kriminalitet, går det fram av en pressemelding fra EU-kommisjonen.
Erkki Liikanen, EU-kommissær med ansvar for næringsutvikling og informasjonssamfunnet, utdypet kommisjonens syn i en pressekonferanse om
"Attacks against information systems".
Kilde: EU-kommisjonen
|
| 23.4.2002: Å betale eller ikke betale - for internett-tjenester?
I flere år har debatten gått om hvilke metoder som er beste egnet for å få folk til å betale for internett-baserte innholdstjenester. Og i hvilken grad vil brukerne ha annonsefinansierte tjenester?
Poynter.org har funnet fram til åtte modeller som kan diskuteres i en betaling/annonse-sammenheng.
1) Gratis innhold, annonsesubsidiert, ingen brukerregistrering.
2) Gratis innhold, annonsesubsidiert, brukerregistrering.
3) Gratis innhold, annonsesubsidiert, betaling for utvalgte tjenester.
4) Gratis innhold, annonsesubsidiert, betalende abonnenter slipper å se annonsene.
5) Betalt abonnement, lite eller begrenset gratis innhold, ingen annonser.
6) Betalt abonnement, lite eller begrenset gratis innhold, annonser.
7) Gratis innhold til selskapets kunder, brukerbetaling for andre grupper.
8) Regionale innholdsleverandører samarbeider om felles betalingssystem, det betales for alt innhold.
Modellene er prøvd i det virkelige liv, forsikrer Poynter.org, som understreker at alle har sine fordeler og ulemper.
Les mer om de åtte modellene.
Kilde: Poynter.org
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser om Norden/internasjonale forhold
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
|
|
|
|
|
