| |
Danmark
| 25.10.2002: EU-sak mot TV 2 vil ikke få konsekvenser for ny eier, sier kulturministeren
TV 2 på private hender var temaet for en konferanse arrangert av Dansk Markedsførings-
forbund 24. oktober. Der klargjorde kulturminister Brian Mikkelsen (K) at en eventuell EU-sak mot TV 2 for at selskapet mottar statsstøtte (lisens) uten "... (klart) at redegøre for, hvad licenspengene går til, er en sag for staten og vil ikke få nogen konsekvenser for en privatisering af TV 2 eller for den nye ejer", skriver Berlingske Tidende.
Ministeren kunne også melde, stadig ifølge Berlingske Tidende, at "... (der) bliver færre krav til TV 2, end der er i dag, men Public Service-kravene lempes ikke væsentligt, lød det ganske politikeragtigt fra kulturministeren, der i øjeblikket er i gang med de politiske drøftelser for, hvilke krav der skal stilles til et privatiseret TV 2.
Samtidig er et økonomisk udredningsarbejde i gang med bistand fra konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers. Her skal man finde ud af, hvad TV 2 kan sælges for, og om det kan løbe rundt. Det hele skal være klart inden for de næste par måneder, hvor en ny TV2-bestyrelse også skal være fundet", skriver Berlingske Tidende.
Kilde: Berlingske Tidende
|
| 25.10.2002: Har internett-tilgang, men bruker den ikke
Stadig flere dansker har adgang til internett hjemme, men bruker den ikke, skriver Politiken.
"Omkring hver syvende dansker, der hjemme er udstyret med en adgang til internettet, vælger aldrig at bruge den. Det er en stigning fra samme periode sidste år, hvor det var omkring hver tiende med en netadgang hjemme, der aldrig gad gå online. De præcise antal netfornægtere er 14 procent i det seneste kvartal mod otte procent i tredje kvartal sidste år.
Omkring hver tredje dansker har fortsat ingen adgang til nettet.
Oplysningen kommer fra talknuserne i Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort oplysninger om danskernes brug af internettet for tredje kvartal. Af de nye tal fremgår også, at selvom flere vælger ikke at bruge nettet, er den faktiske daglige brug stigende for alle alders- og beskæftigelsesgrupper. Især de selvstændige er blevet mere ivrige netsurfere", skriver Politiken.
Kilde: Politiken
|
| 23.10.2002: Parallellimport av DVD-filmer forbys
Import og salg av DVD-filmer som ikke allerede distribueres i EU-landene blir forbudt fra årsskiftet, skriver Berlingske Tidende.
"Det bliver konsekvensen af det såkaldte infosoc-direktiv om ophavsret, der om to måneder skal være implementeret i dansk lov.
Direktivet handler om ophavsret i forbindelse med en lang række værker.
'Men loven vil først og fremmest ramme parallelimport af DVDer fra USA,'" sier kontorchef Peter Schønning i Kulturministeriet til avisen.
"Da direktivet blev vedtaget i Bruxelles, stemte både Danmark og en række mindre EU-lande imod bestemmelsen om at gøre import og videresalg ulovligt. Men landene havde ikke stemmer nok til at blokere for vedtagelsen.
'Både den forrige og den nuværende regerings holdning er, at har man købt et produkt lovligt, skal man også kunne videresælge det,' siger Peter Schønning.
Hans vurdering er, at det forestående forbud ikke så meget kommer for at beskytte de amerikanske producenter, men mere for at sikre de europæiske rettighedsindehavere mod konkurrence fra parallelimport.
'Det betyder, at varerne bliver dyrere for forbrugerne, og det er en af grundene til, at Danmark stemte imod,' sier han til avisen.
Kilde: Berlingske Tidende
|
| 22.10.2002: Dagen - ny dansk dagsavis
Dagen, en ny dansk dagsavis, har vært imøtesett med store forventninger. 22. oktober kom første utgave, til ca. 7.000 abonnenter.
"Ambitionen med Dagen er at lave en mere international avis, der henvender sig til en veldefineret målgruppe af moderne mennesker, som ifølge redaktionen mangler en avis efter deres smag.
Kommunikationsrådgiver Henrik Byager byder Dagen velkommen som et smukt initiativ, men savner sjæl i avisens første version", skriver ritzaus/Berlingske Tidende.
"- Jeg er lidt skuffet, fordi avisen har haft nogle gode takter og et grundigt koncept, men i sin første udgave mangler den sjæl, frækhed og dybde, den er lige på kanten til at være blodløs, siger Henrik Byager.
Medieprofessor Anker Brink Lund mener imidlertid, at Dagens første udgave er velredigeret med en god balance mellem tekst, billeder, dansk og internationalt, og avisen derfor i det store og hele lever op til det, som udgiverne har lovet.
Anker Brink Lund tilføjer dog, at det ikke rigtigt giver mening at anmelde avisen på første udgave, fordi den skal udkomme seks dage om ugen år efter år og derfor bør bedømmes på det lange og seje træk", skriver Berlingske Tidende.
Les Dagen.
Kilde: ritzau/Berlingske Tidende
|
| 21.10.2002: Høringsrunde om danskenes digitale TV-framtid
"Danskernes digitale tv-fremtid er sat i gang", heter det i Kulturministeriets nyhetsbrev nr. 10/2002.
"Kulturminister Brian Mikkelsen har præsenteret sit udspil til en jordbaseret, digital tv-platform for offentligheden og beder branchen melde tilbage med synspunkter på udspillet. Efter høringsrunden er det planen, at ministeren til foråret sætter tv-platformen til salg på en auktion. Udspillet lægger op til at udbyde tv-platformen samlet, så en fremtidig operatør kan byde på flere tv-kanaler, interaktive muligheder som adgang til internettet, handel via fjernsynet samt langt større valgfrihed i brugen af tv. Nærmere bestemmelser vedrørende ophørstidspunktet vil blive fastlagt i forbindelse med kulturministerens fastlæggelse af retningslinjerne for udbuddet. Læs og download høringsmaterialet på www.kum.dk."
Kilde: Kulturministeriet
|
| 21.10.2002: Dansk CD-avgift fører til mindre salg av tomme CDer
Høye avgifter på tomme CDer har virket mot sin hensikt: Danske kunstnere og forhandlere av tomme CDer går glipp av over 100 millioner kroner på grunn av at danskene kjøper billige tomme CDer i utlandet, skriver Berlingske Tidende.
"Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, BFE, forventer, at salget vil falde fra forventet 15 mio. eksemplarer til tre-fire millioner i år. Årsagen er de voldsomt omdiskuterede afgifter på godt fem kroner per tomme CD, som pålægges i danske butikker", skriver Berlingske Tidende.
Kilde: Berlingske Tidende
|
| 16.10.2002: Rekordår for danske kinoer
Ni millioner billetter etter årets første ni måneder, hvorav 2,3 millioner til danske filmer. 2002 kan bli det beste kinoåret
siden 1983, melder Det Danske filminstitut.
Fjoråret var også et godt år. På 1990-tallet lå det gjennomsnittlige årlige kinobesøket på ti millioner solgte billetter,
skriver Det Danske Filminstitut.
Biograftal.
Facts & Figures 2002.
Kilde: Det Danske Filminstitut
|
| 11.10.2002: Milliarder å spare for staten ved bruk av programmer med åpen kildekode
Om staten bruker programmer med åpen kildekode (open soruce software)i stedet for Microsofts programmer, kan staten spare flere milliarder kroner i året.
"Det viser en ny rapport udarbejdet af en arbejdsgruppe under Teknologirådet. Arbejdsgruppen har lavet en nærmere analyse af anvendeligheden af open source software i den offentlige forvaltning - herunder de økonomiske perspektiver i en omlægning til open source software", heter det i en pressemelding. "Analysen viser, at open source software er et alternativ til den leverandørejede software, både fordi den stort set er gratis, fordi det er konkurrencedygtigt, og fordi denne type software, i modsætning til leverandørejet software, giver brugeren adgang til at ændre, fejlrette og distribuere softwaren", heter det i
pressemeldingen.
Kilde: Teknologirådet
|
| 10.10.2002: DR åpner DAB-nettet for ordinære sendinger
10. oktober tok DR steget fra testsendinger til offisiell åpning av DAB-nettet "Efter mere end 10 års forberedelser er DR nu klar til at tage det afgørende skridt ind i den digitale radio tidsalder. Gennem de seneste år har DR haft travlt med at udskifte de gamle båndoptagere med nyt computerudstyr. Med åbningen af det digitale sendenet den 10.oktober falder sidste brik på plads i den digitalisering, der omfatter hele ”fødekæden” - fra optagelse over redigering til distributionen ud til lytterne.", heter det i en melding fra DR.
Se også notis om optimistiske DAB-vyer nedenfor.
Kilde: DR
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Danmark
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Finland
| 25.10.2002: Finske barn er flittige internett-brukere
Nesten halvparten av finske barn i alderen 8-9 år og 75 prosent av 14-åringene bruker internett hjemme, viser en undersøkelse utført av Suomen Gallup Web.
FNB/Internytt skriver at: "Tretton procent av föräldrarna säger att de inte begränsar sina barns surfande på något sätt. Ungefär hälften av föräldrarna begränsade den tid som barnen fick tillbringa i nätet, medan 37 procent uppgav att deras barn inte alls fick använda internet utan att en vuxen var närvarande".
Kilde: FNB/Internytt
|
| 16.10.2002: Digital-TV fortsatt ingen suksess
Bare 31.000 finske husholdninger har skaffet seg mottaksutstyr for digital-TV, et drøyt år etter at de ordinære
digital-TV-sendingene via det jordbundne nettet startet, skriver Aktuellt/FNB/Internytt. Tallene stammer fra en undersøkelse gjort av Finnpanel.
"Antalet digitalboxar har ändå nästan fördubblats på ett halvt år men fortfarande har inte mer än 1,4 procent av de finska
hushållen möjlighet att titta på digital-tv.
Siffrorna omfattar inte de 62.000 satellitmottagare för digital-tv som finns i Finland. Med dessa mottagare kan man titta på
MTV3:s, Fyrans och sportkanalen Urheilukanavas digitala sändningar, men inte Rundradions motsvarande sändningar.
I undersökningen deltog 2.500 slumpvis utvalda hushåll i Finland - felmarginalen är 0,6 procent", skriver
Aktuellt/FNB/Internytt.
Kilde: Aktuellt/FNB/Internytt
|
| 11.10.2002: Analog videresending av digital-TV blir tillatt
Regjeringen har godkjent et forslag om endring av opphavsrettslovgivningen, slik at det blir tillatt å videresende digital-TV-programmer i det analoge nettet.
"I lagändringen konstateras att ett teleföretag får vidaresända program analogt samtidigt som den ursprungliga digitala sändningen och utan att sändningen ändras", skriver Text-tv/Internytt.
"I våras startade en debatt om vidaresändning av digital-tv analogt efter det att Övermalax kabel-tv sände den digitala FST-kanalen i sitt nät. På Rundradion anser man att signalen inte förmedlas oförändrad då signalen omvandlas från digital till analog".
Kilde: Text-tv/Internytt
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Finland
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Island
| 22.10.2002: Stöð 2 sender via satellitt
Stöð 2 eksperimenterer med satellittsendinger for å kunne nå fram til alle islandske husholdninger, melder Daily News from Iceland. Selskapet håper at teknologien vil vise seg å være pålitelig og kostnadseffektiv, slik at ambisjonene om å nå alle kan oppfylles.
Kilde: Daily News from Iceland
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Island
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
| |
Norge
| 24.10.2002: Stadig større interesse for norsk musikk i utlandet
Opphavsrettighetsorganisasjonen TONO registrerer stadig større interesse for norsk musikk i utlandet, melder NRK/NTB.
"Det spilles tre ganger så mye norsk musikk i utlandet som for fem år siden. Det gir større inntekter til TONO.
I løpet av denne perioden har TONOs inntekter økt fra 5,9 til 15,9 millioner kroner etter norsk musikalsk aktivitet i utlandet, melder NRK. På vegne av dem som har opphavsretten til tekster og melodier krever TONO inn penger etter konserter og radiospilling.
Fra 2000 til 2001 fikk TONO 2,4 millioner kroner mer i inntekter fra norsk musikk i utlandet", heter det i NTB-meldingen
Les NRKs omtale av saken.
Kilde: NRK/NTB
|
| 22.10.2002: Nytt medieregister lansert
Opplysninger om de viktigste medieeierne og medieforetakene i Norge er nå tilgjengelig for alle via en internett-tjeneste, melder Kultur- og kirkedepartementet. Eierskapstilsynet har utviklet tjenesten på oppdrag fra departementet.
"- Jeg er stolt over å kunne lansere Norges første samlede oversikt over eierforholdene i norske medier for publikum. Databasen vil bidra til å skape større åpenhet, oppmerksomhet og kunnskap om dette feltet", sa kultur- og kirkeminister Valgerd Svarstad Haugland da hun åpnet Medieregisteret.
"Medieregisteret inneholder informasjon om eierforholdene i norsk presse og kringkasting. Alle norske medier, over 220 aviser, 220 radiostasjoner, 30 tv-stasjoner og 1500 medieeiere, er registrert i basen. Medieregisteret gir for eksempel publikum mulighet til å finne ut hvilke medier A-pressen eier direkte og indirekte i Nord-Norge, hvem som eier lokal tv-stasjonene i Norge og om Adresseavisen også sender lokalradio.
I Medieregisteret kan publikum sortere mediene etter eiere, eierandeler, opplagstall og geografisk beliggenhet. Tilsynet regner med at særlig forskere, studenter/skoleelever, journalister og andre som jobber i mediebransjen vil ha glede av nett-tjenesten. Medieregisteret foreligger også i engelsk versjon", heter det i pressemeldingen fra departementet.
Nettadressen er www.medieregisteret.no.
Kilde: Kultur- og kirkedepartementet
|
| 21.10.2002: Bedre innkjøpsordning for norske fonogrammer lar vente på seg
"- Svært skuffende", er reaksjonen fra FONOs Erling Andersen, som er leder av innkjøpskomitéen for nye norske fonogrammer til Aftenpostens melding om at løftene fra både regjeringen og Arbeiderpartiet ikke har ført til mer penger for ordningen i statsbudsjettet.
"Innkjøpsordningen for fonogrammer ble etablert i 1985, og intensjonene var i prinsippet de samme som for bokordningen. Forskjellene går på økonomi. Til platekjøp brukes det ca. fire millioner i året (etter at utgifter til administrasjon og moms er trukket fra). Innkjøpsordningen for bøker er 16-17 ganger
større, årlig brukes det 66 millioner kroner", skriver Aftenposten.
Kilde: Aftenposten
|
| 10.10.2002: Ingen penger til nasjonal leksikonbase i statsbudsjettet
Legg forholdene til rette for etablering av en nasjonal, nettbasert kunnskapsbase var Stortingsflertallets krav til Regjeringen i januar 2002. I statsbudsjettet for 2003 er det ikke satt av midler til formålet, skriver Dagens Næringsliv.
"- Vi trodde at et så klart vedtak betydde noe - og har jobbet intenst videre for å oppfylle kriteriene politikerne hadde til en slik base. Vi har kommet langt - og det er både overraskende og skuffende det som nå har skjedd, sier Audun Heskestad, forlagssjef i Samlaget. Sammen med Cappelen, NRK, Nynorsk kultursentrum og Nasjonalbiblioteket hadde Samlaget arbeidet frem et alternativ til Kunnskapsforlagets Store Norske Leksikon", skriver Dagens Næringsliv.
Kilde: Dagens Næringsliv
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Norge
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Sverige
| 21.10.2002: Bonniers utgir gratisavis i Stockholm
Det blir gratisaviskrig igjen i Stockholm, skriver TT/Svenska Dagbladet. Bonniers vil ha hånd om en del av annonsemillionene som nå går til Metro.
"Det senaste slaget på denna stentuffa marknad utkämpades hösten 2000. Då försökte eftermiddagstidningen Stockholm News kapa åt sig en del av Metros kaka. Men i all hemlighet hade Metro på kort varsel tagit fram en ny tidning, Everyday, vars enda egentliga syfte var att skydda Metro genom att ta annonser från Stockholms News.
Taktiken gick hem. Efter några förlusttyngda månader kastade Stockholm News in handduken. En tid senare avvecklades Everyday. Kvar som dominant på gratistidningsmarknaden fanns Metro.
Nu försöker Bonnier med gratistidningen Stockholm City. Från och med måndagsmorgonen kommer den att delas ut från tält på fyra centrala platser," skriver TT/Svenska Dagbladet.
Årsaken til Bonniers inntog på gratisavismarkedet synes klar: "Avisbransjen er i krise og i Sverige er det familiekonsernet Bonnier som er rammet hardest.
- For første gang i historien taper .kvelds- og morgenaviser penger samtidig", sier Thomas Axén, direktør for Bonniers Newspapers til Dagens Næringsliv. Axén sier at tapene skyldes konjunkturene, men også at det er strukturelle problemer i bransjen.
"- Avisene har for høye kostnader, samtidig som vi har vært for dårlige til å ta betaling for det vi leverer, sier Axén. Han tror derfor at krisen i avisbransjen vil være langvarig", skriver avisen.
Kilde: TT/Svenska Dagbladet/Dagens Næringsliv
|
| 18.10.2002: Hardere tider for frittstående TV-produksjonsselskaper
SVT skal utnytte interne ressurser bedre, og de kommersielle TV-selskapenes annonseinntekter har sunket kraftig de siste årene. Dermed vil det bli færre bestillinger av produksjoner fra de frittstående selskapene, skriver Dagens Nyheter.
SVT kjøper programmer fra svenske produksjonsselskaper for 270 - 275 millioner SEK årlig, ca. 11 prosent av SVTs programbudsjett. .
"- Vi har ett krav på oss att utnyttja de interna resurserna bättre och det drabbar
produktionsbolagen eftersom vi lägger ut färre produktioner. Det här säger jag inte med
stolthet", sier Daniel Alfredson, dramasjef for SVT Fiktion til avisen.
"Budgetarbetet inför nästa år pågår för fullt, som det ser ut nu kommer SVT Drama i Stockholm
åtminstone att halvera antalet utlägg på externa producenter. Mångfalden och därmed
kvaliteten kan bli lidande, enligt Alfredson.
Sedan ett och ett halvt år har de kommersiella tevebolagens annonsintäkter sjunkit
dramatiskt. Detta har fått långtgående konsekvenser för produktionsbolagen. Tidningen
Resumé, som har undersökt marknaden för produktionsbolagen Metronome, Jarowskij, Mastiff,
MTV och Strix, konstaterar kallt att 'en ska bort'.
Enligt branschen själv försvinner minst ett eller eventuellt två bolag genom uppköp eller
nedläggning. Det enda bolaget som har klarat sig relativt oskadd genom krisen är Strix.
Eva Swartz, programdirektör på TV 4 och tidigare vd för produktionsbolaget Meter, menar att
krisen beror på att det finns för många produktionsbolag som har ambitionen att vara stora
utan att ha någon bas utanför Sverige:
- Vi är utan tvekan den kanal som köper in mest i både pengar och volym. Vi köper in lika
mycket nu som tidigare, men vi arbetar också med många halvstora bolag.
Det finns ingen efterfrågan på så kallade kvalitetsprogram och Marie Nilsson, vd på
Mediavision, menar att det är ett av de största problemen för branschen", skriver Dagens Nyheter.
Kilde: Dagens Nyheter
|
| 9.10.2002: Digitala Hus - Europas første digitale kinokjede
Folkets Hus och Parkers Digitala Hus er Europas første digitale kinokjede, bestående av sju folketshusbiografer i første omgang. I september presenterte Digitala Hus den første premieren; ungdomsfilmen Bully.
"Intresset för Digitala Hus-satsningen är stort runt om i landet, och förhandlingar pågår med ytterligare ett antal biografer som ser möjligheterna med digital projektion", heter det i en presentasjon av det EU-støttede prosjektet Digitala Hus.
Mulighetene er mange: "Bredband och satellit kan kopplas till den digitala projektorn för att visa evenemang av olika slag, som konserter, teater, sport, revyer, kortfilmfestivaler och mycket mer.
Varje biograf i projektet är utrustad med en digital projektor, en kraftfull datorserver, en bredbandsuppkoppling och en satellitmottagare", heter det i omtalen.
Til Nordic News - Nordisk film- og TV-fonds nyhetsbrev - sier Folkets Hus och Parkers Gunno Sandahl at de digitale kinoene alle har 200-300 seter, og at de stort sett viser film tre ganger i uken.
Visningene vil ikke bare dreie seg om kinofilm; også direkte overføringer av konserter og sportsevenementer er tenkbare. Svenske videodistributører er interesserte i å bruke Digitala Hus til visninger av filmer som ellers ville gått rett på video.
Les omtale i Svenska Dagbladet.
Kilde: Folkets Hus och Parker/Nordic News
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser fra Sverige
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
| |
Norden - internasjonalt
| 24.10.2002: Stor pressefrihet i Norden, ifølge Reporters Without Borders
Reporters Without Borders, Journalister uten grenser, har kommet med organisasjonens første "pressefrihetsindeks".
Alle de nordiske land befinner seg blant de ti beste på skalaen for pressefrihet, med Finland, Island og Norge på delt førsteplass, sammen med Nederland. Sveriges pressefrihet er vurdert til å gi en sjuendeplass på listen, og Danmark inntar en tiendeplass.
Noen overraskelser for vestlige demokratier; USA har dårligere pressefrihet enn Costa Rica og Italia har lavere ranking enn Benin. Alt ifølge Reporters Without Borders.
Nederst på skalaen finnes Nord-Korea, Kina, Burma, Turkmenistan og Bhutan.
Kilde: Reporters Without Borders
|
| 9.10.2002: System for enklere rettighetsklarering godkjent av EU-kommisjonen
EU-kommisjonen har godkjent et system for "one-stop" rettighetsklarering. Europeiske TV- og radioselskaper, som også sender via internett, kan nøye seg med én henvendelse til én rettighetsorganisasjon, for å klarere rettigheter.
Prosedyren har tidligere vært at selskapene måtte kontakte alle involverte organisasjoner i alle berørte land, går det fram av en pressemelding fra EU-kommisjonen.
Kilde: EU-kommisjonen
|
| 9.10.2002: 10 nordiske filmer nominert til ny pris
"29. oktober bliver det i forbindelse med Nordisk Råds jubilæumssession i Helsingfors offentliggjort, hvem der modtager Nordisk Råds Filmpris 2002 og en check på 350.000 DKK", heter det i en melding fra Nordisk Råd.
Filmene skal ha hatt premiere i tidsrommet 30. september 2001 til 30. september 2002. De nominerte filmene er:
Danmark: Elsker Dig For Evigt, Instr.: Susanne Bier, og OKAY, Instr.: Jesper W Nielsen.
Finland: Cleaning Up!, Instr./Scr: Rostislav Sergejevich Aalto, og Mies Vailla Menneisyyttä (The Man Without A Past), Instr./Scr/Prod: Aki Kaurismäki.
Island: Hafid (The Sea), Instr./Prod: Baltasar Kormákur, og Mávahlátur (The Seagull’s Laughter) Instr./Scr Ágúst Gudmundsson.
Norge: Alt Om Min Far (All About My Father), Instr./Scr: Even Benestad, og Musikk For Bryllup Og Begravelser (Music For Weddings And Funerals)Instr./Scr: Unni Straume.
Sverige: Lilja 4-Ever (Lilya 4-Ever), Instr./Scr: Lukas Moodysson, og Leva Livet (Days Like This), Instr.: Mikael Håfström."
Les mer om de nominerte filmene.
Kilde: Nordisk Råd
|
| 9.10.2002: Endelig gjennombrudd for digitalradioen?
I mange år har gjennombruddet vært "like rundt hjørnet" for digitalradioen, eller DAB (Digital Audio Broadcasting). Men det har latt vente på seg.
"Grunnen er den berømte høna og egget-problematikken. Så lenge det ikke fantes rimelige radiomotttagere på markedet, ville heller ikke publikum betale, selv om det fantes aldri så mange egne digitale radiokanaler", skriver Aftenposten.
Nå ser det lysere ut for DAB:
"Da verdens ledende elektronikkprodusenter nylig var samlet i Amsterdam, ble en rekke nye digitale radiomottagere presentert. Her var små bærbare radioer, klokkeradioer, stasjonære modeller, her var avanserte bilradioer, PDA med innebygget DAB, og andre morsomme varianter. Snart kommer også mobiltelefoner med digital radio", skriver Aftenposten.
Se notis ovenfor om DRs åpning av DAB-nettet.
Også i USA åpner mulighetene seg for en rask utvikling av digitalradio, melder Wired News.
Kilde: Aftenposten
|
Gå til innholdsfortegnelsen for notiser om Norden/internasjonale forhold
Gå til innholdsfortegnelsen for alle notiser
|
|
|
|
|
|
