I høst har debatten om planene om samarbeid mellom TV 2 og lokalkanaler i TvDanmark-nettverket bølget fram og tilbake.

Et foreløpig klimaks kan Politiken melde om: "En større dansk investor har meldt sig i spillet om fremtiden for TvDanmark-netværket. Syv af de otte lokalstationer i samarbejdet ønsker at droppe forbindelsen til det udenlandsk ejede SBS og i stedet at knytte TV 2 til sig som netværksoperatør og partner. Hårde forhandlinger i de forløbne tre uger har endnu ikke ført til et resultat, og de utilfredse lokalstationer er langt inde i overvejelser om at udtage stævning mod SBS, så uenigheden i givet fald afgøres retsligt.

Fronterne er trukket skarpt, og alle parter erkender, at situationen er uhyre kompliceret såvel juridisk som økonomisk.

TV 2 er yderligere løbet ind i det problem, at de otte regionalstationer under Odense klart siger fra overfor en løsning, som indebærer, at TV 2 centralt bliver netværksoperatør. Deres krav for at gå med er, at de overtager driftsansvaret for TvDanmarks lokalstationer og dermed også midlerne til at operere netværket", skriver Politiken.

Les artikkelen i Politiken.

Kilde: Politiken

"Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen tillægger arkivvæsenet og fastholdelsen af en historisk bevidsthed stor betydning for den danske identitet, mens historikere efterlyser større åbenhed i den danske arkivlov, og fremhæver den amerikanske lovgivning og praksis som et eksempel til efterfølgelse", heter det i omtalen av Kulturkontaktens temanummer om danske arkiver.

Blant artiklene kan nevnes "Det elektroniske guld"; om Filmarkivet under Det Danske Filminstitut som har tatt i bruk nye lokaler.

Les Kulturkontakten.

Kilde: Kulturministeriet

To danske filmer helt i toppen og seks blant de mest sette på danske kinoer i 1999. Det er status for et jubelår hvor dansk film ikke bare kan feire kunstneriske triumfer, skriver Politiken.

Dette innebærer en markedsandel på nesten 30 prosent for de danske filmene, det høyeste tallet på 20 år.

"Det er ikke mindst Susanne Biers komedie Den Eneste Ene, der har bidraget til succesen med et publikumstal på 839.126. Det gør den til den mest sete film i Danmark i 1999, og så er tallene fra videoudlejning- og salg endog ikke medregnet. 33 danske spillefilmsprojekter har p.t. fået produktionsstøtte fra filminstituttet, og det ventes, at 25 af dem vil få premiere næste år. Politikens anmeldere har kåret Den Eneste Ene til årets bedste danske film", skriver Politiken.

Kilde: Politiken

"– Lagen om friexemplar revideras som bäst", sier undervisningsminister Maija Rask i en pressemelding. "Den kraftiga ökningen av elektroniska medier håller dock på att leda till att en del av vårt viktigaste litterära kulturarv löper risk att hamna utom räckhåll för kommande generationer. De elektroniska medierna kommer att kräva tid och resurser, men också att vara en intressant utmaning för nationalbiblioteket.

– Undervisningsministeriet har satt i gång ett projekt som kallas Nationella elektroniska biblioteket. Det elektroniska biblioteket byggs ut och dess tjänster förbättras bl.a. genom kataloger på nätet, utökad elektronisk publicering och digitalisering av tryckt material. Universitetens och forskningsinstitutens anställda och studerande får behändigt elektroniska tidningar och referensdatabaser direkt på sitt eget arbetsbord", heter det i pressemeldingen.

Kilde: Undervisningsministeriet

Undervisningsministeren har fremsat et forslag til en ny radiolov, der i hovedtræk er som det forslag, der blev fremsat under sidste tingsamling men ikke blev færdigbehandlet dengang. Der er dog blevet foretaget nogle ændringer i forslaget i overensstemmelse med bemærkninger, som Altingets uddannelsesudvalg har modtaget om det.

Forslaget skal danne en generel ramme omkring al radio- og tv-virksomhed i landet, og grundlæggende er forslaget baseret på den nugældende radiolov fra 1985. Det er ikke meningen, at der i forslaget skal være særbestemmelser om Islands Radio, sådan som der er nu, men derimod at der skal gælde en særlig lov om Islands Radio.

Undervisningsministeren sagde, at den direkte anledning til revisionen af Radioloven nu, var udstedelsen af et nyt direktiv fra EU, hvor den nyhed, der har vakt størst opmærksomhed, er at hvert EØS-medlemsland kan udarbejde en liste over bestemte vigtige begivenheder, der skal udsendes i et program som størstedelen af offentligheden har adgang til, selv om en tv-station, der særskilt sælger adgang til sit programstof, har købt eneret til transmissioner fra disse begivenheder. Denne tilladelse gælder især om større idrætsbegivenheder, såvel indenlandske som internationale, efter hvad der fremgik af undervisningsministerens tale.

Ministeren sagde imidlertid, at under de nuværende omstændigheder havde han ikke i sinde at gøre brug af denne tilladelse, og han beskrev bl.a. at erfaringen i Danmark, hvor man har eksperimenteret med udarbejdelsen af en sådan liste, var, at det var vanskeligt at håndhæve denne praksis.

Han redegjorde ligeledes for udtalelser, som formanden for Fremskridtspartiet var blevet citeret for. Han havde bl.a. sagt, at man burde se på, om staten skulle betale RÚV's driftsomkostninger. Formanden sagde endvidere, at der burde foretages grundlæggende ændringer i Islands Radios administrative opbygning og at institutionen burde frigøres fra den partipolitiske myndighed, hvis ledelse den havde været under.

En repræsentant for Venstrebevægelsen - de grønne sagde, at undervisningsministeren her havde fremsat en vigtig politisk erklæring. Han sagde dog, at erklæringen havde været uklar og spurgte ministeren, hvad han helt præcist mente.

Ministeren sagde, at der burde arbejdes på at ændre bestemmelserne om Islands Radio, lige så vel som man ændrede de almene bestemmelser i Radioloven. Man kunne ikke længere komme uden om at udarbejde et nyt forslag om Islands Radio. "Og jeg har her tidligere, ikke kun én gang, men mange gange, luftet den idé, at man ændrede Islands Radio til et aktieselskab, der ejedes af staten. Det er én udvej, men der findes også andre løsninger," sagde ministeren.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Trafikministeren har forelagt Altinget og fremsat et nyt forslag til en telekommunikationslov, der skal gælde om telekommunikation, telekommukationstjeneste og telekommunikationsnet. Hensigten med forslaget er at bidrage til en aktiv konkurrence, der sikrer forbrugernes, erhvervslivets og hele samfundets interesser.

Ved udarbejdelsen af forslaget har man især taget højde for Islands forpligtelser over for Det europæiske økonomiske samarbejdsområde og nødvendigheden af at sikre sammenkoblingen af net, så kunder hos forskellige kommunikationsnetværk kan opnå indbyrdes forbindelse, og at virksomheder, der ejer kommunikationsnetværket og anden infrastruktur, forpligtes til at åbne adgang til nettet og andre faciliteter på rimelige vilkår.

Det menes at være nødvendigt at bidrage til en reel konkurrence ved at udligne telekommunikationsvirksomheders konkurrencestatus, f.eks. med adgang til stikledninger og stille særlige krav til markedsdominerende virksomheder, bl.a. med hensyn til regnskabsmæssig adskillelse.

Den forventede lov skal også sikre, at der altid findes solide telekommunikationsvirksomheder i Island og at lovgivningen ikke hindrer udviklingen inden for informationsteknologien og står i vejen for teknologiske fremskridt.

Blandt nyheder i det nye forslag er nummerflytning, som gør det muligt for brugerne at beholde deres telefonnummer uden hensyn til hvilken televirksomhed de handler med. I bemærkningerne til forslaget hedder det, at dette er en forudsætning for reel konkurrence i televirksomhed og i.h.t. EØS' regler skal medlemslandene have indført nummerflytning senest den 1. januar 2000.

I sin fremsættelsestale om forslaget i Altinget sagde ministeren, at de europæiske stater var kommet til det resultat, at de gamle televirksomheder ikke kunne omstruktureres. Denne beslutning tages for at undgå overinvestering i distributionssystemet, fremskynde konkurrence og sikre opbygning af telekommunikationssystemer, hvor man samtidig har ansvaret for opbygning og service.

Den revolution, der finder sted inden for telekommunikation for tiden, er noget af det vigtigste, der finder sted i erhvervslivet hos verdens nationer. Derfor er det vigtigt at udforme en fornuftig lovramme omkring denne del af erhvervslivet, sådan man stiler mod med regeringens forslag.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Den islandske film- og tv-pris, Edda-prisen, blev uddelt første gang den 15. november i år ved en højtidelig lejlighed i Stadsteatret i Reykjavík.

Guðný Halldórsdóttirs film, Den gode frøken og huset, fik fem af de elleve priser, der blev tildelt ved overrækkelsen af Edda-prisen.

FRØKENEN fik Eddaen som årets bedste film, for bedste instruktion, årets bedste skuespillerinde, bedste sminkning og bedste musik. Filmen blev også valgt som Islands bidrag ved fornomineringen til Oscar-prisen.

Indriði G. Þorsteinsson fik Islands film- og tv-akademis hæderspris for arbejde eller værker til fordel for filmkunsten i Island og det blev nævnt ved overrækkelsen af prisen, at han havde været blandt dem, der banede vejen for filmproduktion i Island.

Endvidere mindedes man pionerer i Islands filmproduktion, som lavede film, inden man kunne sige, at der var skabt betingelser for at lave film, og i anledning af Islands Filmfonds 20 års jubilæum blev der vist brudstykker af samtlige de 57 islandske film, der er blevet lavet siden fonden startede.

Man var enige om, at festivalen havde været kendetegnet af elegance og gæsterne var i deres fineste tøj, som det sig hør og bør på en festival af denne slags. Gæsterne var særdeles muntre, såvel de, der optrådte, som overrækkere og modtagere af priser.

Edda-prisen bliver en årlig foreteelse og speakeren på festivalen mindede til slut om, at der kan ventes mange store og bemærkelsesværdige islandske film i de nærmeste uger og måneder,

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Der er blevet åbnet en såkaldt GSM-bank i et samarbejde mellem Tele Island, Kópavogurs sparekasse og Smartkort ehf. (ApS.) Der er tale om en nyhed i bankforretninger i Island, hvor sparekassens kunder via GSM-banken har mulighed for at ordne mange forskellige bankforretninger ved hjælp af en GSM-telefon.

GSM-banken blev præsenteret på et pressemøde den 22. november. Banken blev så formelt åbnet, da Tele Islands direktør foretog den første transaktion i GSM-banken.

Mange mulige funktioner
I GSM-banken kan man foretage de fleste almindelige bankforretninger, bl.a. er det muligt at overføre, betale girokort og betalingssedler og få oversigt over status og posteringer. Det er også muligt at få information om valutakurser og og indekstal og slå op i telefonbogen. Det fremgik, at der er blevet lagt stor vægt på sikkerhed i bankforretninger og enhver form for svindel er derfor næsten udelukket.

GSM-banken er baseret på en særlig teknik ("SIM Toolkit"), hvor man i stedet for et almindeligt telefonkort anvender et specielt datakort, der passer til de fleste nyere GSM-telefoner, der er kommet på markedet i løbet af dette år.

Med GSM-banken er Tele Island i færd med at vække et af virksomhedens gamle slogans til live, "Síminn sparar sporin (Telefonen sparer skridt) for på denne måde kan man foretage bankforretninger uanset sted og tidspunkt. Selv om sparekassen i Kópavogur er den første bank, der indleder et samarbejde om en GSM-bank med Tele GSM, går der nok ikke lang tid før flere bankinstitutioner følger efter.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

"Shippingselskapet Anders Wilhelmsen og Schibsted-arvingen og investoren Einar Chr. Nagell-Erichsen planlegger å bygge en slagkraftig privat kinokjede i konkurranse med det kommunale kinosystemet. Samarbeidet er ment å demme opp for svenske Bonnier og danske Egmonts inntreden i det norske kinomarkedet", skriver Dagens Næringsliv.

"For tiden bygger Bonniers kinoselskap SF et nytt flerkinoanlegg på Lillestrøm, mens Egmont gjør tilsvarende satsing i Drammen", skriver Dagens Næringsliv.

Les artikkelen i Dagens Næringsliv.

Kilde: Dagens Næringsliv

Tidligere i høst la Kulturdepartementet fram en proposisjon om gjennomføring av endringer i EUs TV-direktiv. Departementet gikk inn for at Norge fastsetter en liste over viktige begivenheter som skal tilbys visning i NRK 1 og TV 2.

Nå er proposisjonen behandlet i Stortinget og "det lovfestes en hjemmel for å treffe tiltak som så langt det er mulig sikrer at viktige begivenheter, særlig sportsbegivenheter, skal kunne mottas vederlagsfritt hos en betydelig del av fjernsynsseerne. Dette vil gjelde i forhold til NRK 1 og TV 2", het det i pressemeldingen fra Kulturdepartementet.

Flere idrettsorganisasjoner uttrykte under høringsrunden, og like før stortingsbehandlingen, at de regnet med å kunne miste inntekter om lovendringen gikk gjennom, skriver Aftenposten.

"Bakgrunnen for forslaget er å sikre at viktige begivenheter, for eksempel OL eller fotball-VM, ikke blir sendt utelukkende i betalingskanaler som bare en begrenset andel av befolkningen har tilgang til. Det blir også foreslått en bestemmelse som skal sikre at norske kringkastere respekterer andre EØS-lands lister. Til nå har EU-kommisjonen godkjent en dansk og en italiensk liste. En eventuell norsk liste må godkjennes av EFTAs overvåkningsorgan", heter det i pressemeldingen fra Kulturdepartementet.

Kilde: Kulturdepartementet/Aftenposten

"Radio- och TV-verket gav på måndagen regeringen sitt förslag om vilka som ska få tillstånd att sända marksänd digital television", skriver TT/Dagens Nyheter.

"Över hela Sverige föreslås Canal + Television, ZTV AB, Viasat Sverige AB samt TV1000 Sverige AB få sända.

För regionala sändningar föreslås TV4 AB (norra Östergötland samt södra och nordöstra Skåne), Stockholm1 Lokaltelevision i Stockholm samt DTU Television AB (Göteborg med omnejd samt Sundsvall och Östersund med omnejd).

Förslaget överensstämmer med digital-tv-kommitténs förstahandsalternativ", skriver TT/Dagens Nyheter.

Radio- och TV-verket har mer om saken.

Kilde: KTT/Dagens Nyheter

"Regeringen föreslår att tillstånd att sända lokalradio inte längre ska auktioneras ut till högstbjudande. Det framgår av lagrådsremissen Kommersiell lokalradio som har överlämnats till Lagrådet", skriver Kulturdepartementet i en pressemelding.

"De förändringar som föreslås syftar till att öka mångfalden och den lokala förankringen i lokalradion.

I lagrådsremissen föreslås att förbudet för tidningsutgivare att sända radio eller TV-program avskaffas. Vidare slopas förbudet för en tillstånds-havare att ha mer än ett tillstånd.

Ett tillstånd att sända lokalradio förenas med villkor av olika slag.
· Minst tre timmar eget material varje dag.
· Sändningstillståndet ska gälla i högst fyra år.
· Tillstånden får därefter förlängas med högst fyra år i taget.
· De befintliga tillstånden ska kunna förlängas med åtta år. Därefter får tillstånden förlängas med fyra år i taget.
· De som får de nya tillstånden ska betala en koncessionsavgift om 40 000 kr per år. För de befintliga tillstånden skall den avgift som fastställdes vid auktionsförfarandet betalas även under kommande tillståndsperioder.

De nya reglerna föreslås träda i kraft den 1 juli 2000.

Kilde: Kulturdepartementet

Etter en uke med hektisk møtevirksomhet om tolking av avtaler er det slutt: Telenor og Telia skiller lag. Krisen ble utløst av et styremøte 8. desember, der det fusjonerte selskapets styreleder Jan-Åke Kark brukte sin dobbeltstemme,

Avtalen om fusjon ble undertegnet 19. oktober. Nå gjenstår avvikling og opprydding.

Les artikkel i Aftenposten.

Les artikkel i Dagens Nyheter.

Les Gemensamt uttalande av Norges statsminister Kjell-Magne Bondevik och Sveriges statsminister Göran Persson.

To forslag om vedtak i Europaparlamentet og i Rådet om iverksettelse av Media Plus-programmet (2001 - 2005) er lagt fram av EU-kommisjonen. Det ene forslaget gjelder utdanning; Media Plus - Training. Det andre, som legges fram for Rådet, Media Plus - Development, gjelder utvikling, distribusjon og markedsføring av audiovisuelle produksjoner, heter det i en pressemelding fra EU-kommisjonen.

Media Plus følger opp Media II-programmet (1996 - 2000).

Kilde: EU-kommisjonen

EU-kommisjonen annonserte 15. desember sin strategi for audiovisuell sektors utvikling i digitalalderen. I et kommuniké gjennomgås regler og støtteordninger på EU-nivå som allerede finnes, eller som skal tre i kraft i løpet av de kommende fem år.

Kommisjonen vil legge forholdene til rette for at det gjøres mest mulig ut av potensialet for vekst i den audiovisuelle sektoren, samtidig som visse fundamentale prinsipper respekteres, heter det i en pressemelding fra kommisjonen.

Kilde: EU-kommisjonen