"Danmark er den lille frække i EU, der henter forholdsvis flest penge ud af EU's støttefond MEDIA. Mere end 150 millioner kroner er givet til udvikling af danske film, tv og multimedier - eller det samme som store lande som Italien og Spanien," skriver Aktuelt Online.

At en så stor andel av de 2,6 milliarder DKK i MEDIA-programmet tilfaller danskene, liker ikke spanjolene. "- Spanierne taler om, at den positive særbehandling af små lande som Danmark må ophøre, når det nu kniber for selv de store lande at eksportere deres film," sier direktør i Det Danske Filminstitut, Peter Wolsgaard, til Aktuelt Online under en pause i årets første møte i MEDIA-gruppens forvaltningskomité.

Han peker på at de fem største landene i MEDIA-samarbeidet, særlig England og Frankrike - tar 90 prosent av MEDIA-pengene. Danmark alene tar halvparten av de siste 10 prosentene.

Peter Wolsgaard frykter ikke endringer av tilskuddsordningene. "- Renser man statistikkerne for 'Breaking The Waves', så ser det egentlig ikke specielt godt ud for dansk film. Det danske synspunkt i EU har derfor også været, at vi blot laver gode film," sier Peter Wolsgaard til Aktuelt Online.

Les artikkel i Aktuelt Online.

Kilde: Aktuelt Online

Køene foran finske kinoers billettkasser, som var store allerede sist høst, øker fortsatt. For første gang siden TV-apparatene inntok de finske hjemmene, har mer enn 100.000 mennesker gått på kino i løpet av en weekend. Ikke bare én weekend, men flere på rad. Og det er finske filmer publikum har søkt seg til.

Jouni Mykkänen, sjef for Finlands filmstiftelse, skriver, ifølge NewsRoom Finland, i filmstiftelsens nyhetsbrev at satsingen på kvalitet i finske filmproduksjoner nå betaler seg. Gode manus, god regi, godt kameraarbeid, gode skuespillere; alt trekker i positiv retning for finsk filmproduksjon for tiden.

Et annet element, skriver Mykkänen, er at emnene som tas opp i filmene; analyse og refleksjon over fortiden, på flere nivåer, ikke bare interesserer filmskaperne, men også publikum. En av de store filmene (Ambush - Rukajärven tie) tar for seg siste krig, en annen (Tommy and the Wild Cat - Poika ja ilves) vennskapet mellom en gutt og en gaupe. I kontrast, representerer Pirjo Honkasalos godt mottatte film (Fire-Eater - Tulennielijä) finsk modernisme.

Nå gjenstår erobringen - på bred basis - av det internasjonale markedet. Tommy and the Wild Cat - Poika ja ilves, er solgt til over 40 land, noe som gir håp om salg av flere produksjoner.

Kilde: Finlands filmstiftelse/Newsroom Finland

For nylig føjedes seks nordiske tv-kanaler til Tele Islands (Landssími Íslands) bredbånds-tv, hvilker stærkt øger alsidighed med hensyn til tv-stof i Island. Det drejer sig om det svenske stats-tv's to kanaler, SVT1 og SVT2, det norske stats-tv's to kanaler, NRK1 og NRK2, det danske stats-tv DR1 og den danske tv-station TV2

Nyheder, sport, serier, film og børneprogrammer findes på det daglige program, på vedkommende sprog eller med undertekster, hvis der er tale om udenlandske programmer eller film.

Som introduktionstilbud er de nordiske kanaler åbne for alle med adgang til Tele Islands bredbånds-tv, men efter 1. marts 1999 bliver adgangen til kanalerne underlagt abonnement. Det er samtidig planen at tilbyde nogle forskellige abonnementskategorier i bredbånds-tv.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Der er blevet forelagt Islands Alting et nyt forslag til radiolov, som forventes at skulle udgøre en generel ramme om al tv- og radiovirksomhed i landet. Udgangspunktet er, at radioloven først og fremmest skal gælde om private radio- og tv-stationer, der arbejder i henhold til en særlig bevilling fra radiospredningsnævnet, og at der skal gælde en særlov om Islands radio, dog således at radiolovens generelle bestemmelser gælder om Islands Radio medmindre andet er særskilt bestemt.

Anledningen til revideringen af Radioloven nu er udstedelsen af EU's nye direktiv nr. 97/36/EU, der skulle træde i kraft i samtlige EØS-lande senest den 30. december 1998. EU's tv-direktiv gælder udelukkende tv-anliggender og altså ikke forhold vedrørende radio. Ifølge radiolovsforslaget skal der dog gælde tilsvarende regler for tv og radio alt efter omstændighederne.

Direktiv nr. 97/36/EU medfører diverse ændringer for islandsk radiolovgivning.

For det første står det klart, hvilke tv-udsendelser ligger inden for islandsk jurisdiktion, og om dette findes der ikke bestemmelser i den nugældende lov. Direktivets jurisdiktionsregler er især baseret på to grundsynspunkter, tv-stationers frihed inden for hver EØS-stat til sende til andre medlemslande og tilladelse til tv-transmission til hele det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, såfremt udsendelse er i overensstemmelse med udsendelsesstatens lovgivning.

For det andet er det ethvert medlemsland i EØS tilladt ifølge direktivet at sammensætte en liste over visse vigtige begivenheder, der skal transmitteres i et program, som størstedelen af offentligheden har adgang til, til trods for at en tv-station, der sælger særskilt adgang til dens udsendelser, har købt eneret til transmission fra disse begivenheder. Ifølge radiolovsforslaget åbnes der mulighed for at udstede en bekendtgørelse om dette, men den islandske stat er dog ikke forpligtet til at gøre brug af denne mulighed.

For det tredje indføres der en regel, der går ud på, at tv-stationer i det omfang det er muligt skal sørge for, at mindst 10% af deres årlige sendetid eller mindst 10% af deres årlige programmidler anvendes til produktion af europæiske værker, herunder islandske værker, der produceres af selvstændige producenter.

Direktivet medfører ligeledes, at den nugældende Radiolovs regler om reklamer og sponsorering afklares noget i forhold til tidligere og at der indføres bestemmelser om beskyttelse af børn mod tv-stof, der kan virke skadeligt på dem.

Der er den nye ting i forslaget, at kultur- og undervisningsministeren har mulighed for at indlede forberedelser til digital radio og tv i Island. Digitalteknikken byder på store muligheder for bedre udnyttelse af frekvensområdet end hidtil, blandt andet således, at flere får mulighed for at indgå i en reel konkurrence, især i tv. Desuden vil der være den fordel forbundet med digital radio og tv, at sendekvaliteten vil forøges betragteligt, der skabes mulighed for "pay-per-view" og "video-on-demand". Endvidere er digitalteknikken en forudsætning for sammensmeltning af tv, telekommunikation og edb-teknik til ét område med utydelige grænser.

I den tidligere Radiolov har man været af den opfattelse, at der manglede bestemmelser om radio- og tv-stationers ret til adgang til kabelsystemer. I det nye radiolovsforslag er der sket den forbedring, at radio- og tv-stationer er sikret adgang til almene telenetværker, der udnyttes til radio- og tv-transmissioner. Endelig foreslås Radiostationernes Kulturfond, der er blevet finansieret med 10% af radio- og tv-stationers reklameindtægter, nedlagt, idet den har været stærkt omdiskuteret.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

I december 1998 blev der indgået en ny aftale mellem på den ene side kultur- og undervisningsministeren og finansministeren på vegne af regeringen og på den anden side Filmproducenternes organisation om kraftigt øget støtte til Islands filmfond med henblik på at udvikle produktionen af islandske film.

Ifølge aftalen forpligter regeringen sig til at øge sine økonomiske bevillinger til Islands Filmfond i fire etaper.

På Finansloven for 1999 regnes der med en bevilling på ISK 176,4 mio. til Filmfonden, hvilket er et ISK 40 mio. højere beløb end fonden havde til disposition sidste år.

I henhold til aftalen forventes statens bevilling til filmfonden at stige med ISK 30 mio. i 2000, ISK 35 mio. i 2001 og ISK 30 mio. i 2002. Bevillingen til fonden vil derfor være nået op på ISK 270 mio. i 2002. Fra og med det tidspunkt sigter man mod at der årligt produceres 5 íslandske biograffilm i fuld længde, med en støtte, der udgør 40% af budgetterede omkostninger, i stedet for tidligere 20%.

Man går ud fra gennemsnitligt ISK 100 mio. produktionsomkostninger på hver film og amn beregner derfor, at den samlede produktionsstøtte til de fem film vil være på ISK 200 mio. i år 2002.

De resterende midler forventes at blive anvendt til Filmfondens øvrige opgaver, så som at støtte andre end de ovennævnte film, betale bidrag til udenlandske filmfonde, varetage PR-arbejde og stå for Islands Filmmuseum.

Aftalen går ligeledes ud på, at hvis Radiostationernes Kulturfond bliver nedlagt, hvorom der nu ligger et forslag i Altinget, er det meningen, at der i løbet af de næste fire år derefter bevilliges midler fra statskassen til en særlig afdeling i Filmfonden til fremstilling af dokumentarfilm, kortfilm og andre film således at der ved periodens udgang vil være ISK 100 mio. til disposition i denne henseende fra Filmfonden. Herved får radiostationerne selv rådighed over de 10% af visse af deres indtæger, som de hidtil har måttet indbetale til kulturfonden. Deres spillerum til at styrke islandsk programstof burde øges i overensstemmelse hermed.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

I januar blev der underskrevet en aftale om samarbejde mellem Tele Island (Landssími Íslands) og den norsk/franske virksomhed Canal Digital AS, som består i at udvikle udsendelse af digitalt tv i Island, og det kan nævnes at sidstnævnte virksomhed indledte udsendelse af digitalt tv i det øvrige Norden for nylig.

Man stiler mod at Canal Digital AS skal udgøre det tekniske rygstød, drive satelliterne, der skal anvendes i systemet og bidrage med software til dekoderne for blot at nævne nogle punkter. Tele Island skal derimod være agent for Canal Digital AS i Island samt stå for abonnementsservice og kontakten til kunderne, og dette samarbejde bevirker, at Tele Islands finansierings- og udviklingsomkostninger bliver mindre end ellers. Dekoderne bliver de samme for hele Norden og islandsk vil som de øvrige nordiske sprog indbygget i dekoderne. Det vil være muligt at modtage udsendelserne via Bredbåndet og parabol, hvor en sådan findes. Det vil derfor være muligt at se nævnte udsendelser over hele Island.

Det er planen at sikre islændinge adgang til samme stof i digitalt tv som andre nordiske borgere nu har mulighed for. Mange ting på Canal Digital AS's program er det samme som allerede findes på Tele Islands bredbånds-tv, men den væsentligste nyhed er det såkaldte "pay-per-view".

Det står ikke endelig klart, hvornår disse udsendelser kan påbegyndes, men man håber at islændinge kan modtage virksomhedens udsendelser inden næste jul.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Mediekonsernet Schibsted hadde et resultat på 166 millioner kroner i fjor mot 488 millioner ett år tidligere, melder NTB.

"Resultatet som ble lagt fram i dag (26.02.99), var ikke uventet, fordi Schibsted-konsernet nylig varslet dårlig resultat for fjoråret", skriver NTB.

"Driftsresultatet var på 318 millioner mot 645 millioner i 1997. De totale driftsinntektene var på 6,6 milliarder mot 5,3 milliarder kroner året før, en økning på 23,8 prosent. Driftsmarginen ble på 4,8 prosent, ned fra 12 prosent i 1997. Innenfor avisvirksomheten falt Aftenpostens driftsmargin fra 17,7 prosent i 1997 til 14,3 prosent i fjor.

Driftsmarginen for det svenske Aftonbladet økte, mens VGs margin var omtrent den samme som i 1997. Både Svenska Dagbladet og Eesti Meedia i Estland bidro negativt til driftsresultatet. Driftsresultatet for tv og film ble kraftig forbedret, mens multimedia-området som ventet bidro med et negativt driftsresultat på 176 millioner.

Men styret er bekymret for den negative utviklingen i annonsemarkedene som preget slutten av året. Annonsetilgangen sviktet i alle land der konsernet er etablert, og det er fortsatt usikkert hvordan utviklingen vil bli i år", skriver NTB.

Hent Schibsteds konsernregnskap (pdf-fil).

Kilde: NTB

"Konsernet A-pressen fikk i 1998 et underskudd før skatt på 13,4 mill. kroner, mot et overskudd på 45,6 mill. kroner i 1997", heter det i en pressemelding fra A-pressen.

"De viktigste forklaringene på det svake resultatet er at konsernet har nedskrevet verdier i elektroniske medier og tv på til sammen 18 mill. kroner, at lokal-tv fortsatt har et betydelig samlet underskudd og et svekket driftsresultat i Storbyavisene. Konsernet bokfører et tap på 20 mill kroner i forbindelse med salget av Dagsavisen.

Avisopplaget ble redusert med 0,5 prosent (Dagsavisen ikke medregnet). Opplaget må likevel betegnes som stabilt, og uten spesielle tendenser. Annonseomsetningen vokste med 4,9 prosent for sammenlignbare selskaper.

Flere av lokalavisene har en positiv resultatutvikling i 1998, men samtidig er det betydelig resultatsvikt i noen av avisene. Dette sammen med kostnader til implementering av nye merkantile datasystemer bidrar til at heller ikke kjerneområdet lokalaviser fikk et tilfredsstillende år", heter det i pressemeldingen.

A-pressen har eierandeler i TV 2-konsernet, som i 1998 hadde et resultat etter skatt på 84,4 mill. kroner, 14,2 mill. kroner svakere enn i 1997. TV 2-kontrollerte TVNorge har belastet TV 2s resultat etter skatt med 58,2 mill. kroner. A-pressens indirekte andel av dette er 19,4 mill. kroner.

"Konsernet arbeider nå med flere programmer for å styrke inntjeningen. Det gjennomføres betydelige kostnadsreduksjoner i området lokal-tv. Innenfor elektroniske medier vil engasjementet bli konsentrert om færre selskaper", heter det i pressemeldingen. Konsernet skal også redusere antall ansatte.

Kilde: A-pressen

SF Bio, Svensk Filmindustris store datterselskap med 176 svenske kinoer, slår seg sammen med privateide Tønsberg Kino for å etablere privat norsk kinokjede. Målet er å rå over 25-30 prosent av markedet innen fem-seks år, og det investeres mer enn 100 millioner kroner, skriver Aftenposten.

"1. mars etableres SF Kino Norge, som allerede har sikret seg kinokonsesjonen i Lillestrøm og planlegger nytt, stort kinosenter der. "SF har også søkt om kinokonsesjon både i Tromsø, Trondheim og Drammen, og har også sagt seg interessert i å kjøpe 49 prosent av aksjene i Oslo Kinematografer", skriver Aftenposten. "- Vårt mål er å ha 25-30 prosent av markedet i Norge om fem år, og da skal vi være etablert i de ti største byene", sier Frode Kjelsrud, som blir administrerende direktør i SF Kino", til avisen.

Les artikkel i Aftenposten.

Kilde: Aftenposten

Kulturminister Anne Enger Lahnstein vil ikke liberalisere reglene for sponsing av barne- og ungdomsprogram i TV, slik Fremskrittspartiet ønsker, skriver Aftenposten.

Uenigheten mellom Regjeringen og Fremskrittspartiet om sponsing av TV-programmer for barn kom til syne i Stortingets spørretime 24. februar. "Regjeringen står fast på dagens forskrifter til kringkastingsloven, som fastsetter at slike programmer ikke kan sponses av virksomhet med formål å drive næringsvirksomhet", skriver Aftenposten.

" - Formålet med begrensningen er å skjerme barn og ungdom mot kommersiell påvirkning, men forbudet er ikke absolutt. Frivillige organisasjoner og andre som ikke primært driver næringsvirksomhet, vil kunne sponse programmer for barn og ungdom", sa kulturministeren.

Les artikkel i Aftenposten.

Kilde: Aftenposten

Foreningen Norske Plateselskaper, FONO, søker Kulturdepartementet om en million kroner til opprettelse av en database for norsk musikk, skriver Aftenposten.

Daglig leder i FONO, Jan Paulsen ser, ifølge Aftenposten, for seg en Internett-basert database der FONOs artister kan legge inn, endre og se på egen musikk.

"Kommersielle aktører som TV-kanaler og filmprodusenter vil kunne kjøpe seg tilgang for å bruke norsk musikk i sine produksjoner. I tillegg vil vi nå et publikum. Det skal bli mulig å selge norsk musikk på denne måten", sier Paulsen til Aftenposten, og understreker at FONO er avhengig av å ha sikkerhetsrutiner som gjør det mulig å få inntekter på salg av musikk. Derfor vil FONO vente med publikumsdelen av databasen til et slikt system er på plass.

Les artikkelen i Aftenposten.

Kilde: Aftenposten

"Nordmenn er fortsatt aviskjøpere i internasjonal særklasse. Men de fleste store avisene har tapt terreng på 90-tallet. Aftenpostens morgenutgave fortsetter fremgangen, mens aftenutgaven faller og ligger under nivået for 10 år siden. Båndene mellom avis og abonnent svekkes," sier forsker Sigurd Høst til Aftenposten.

"Samlet steg det gjennomsnittlige antallet dagsaviser utgitt på hverdager her i landet med 3000 eksemplarer i 1998. Det gir en samlet vekst på 0,1 prosent," skriver Aftenposten, som mener tallene tyder på at avisutviklingen her i landet har stagnert. Et mindretall av landets største aviser selges nå i større opplag på hverdager enn de gjorde i 1990.

"Tatt i betraktning den økende konkurransen på mediemarkedet, er norske avisers grep om sine lesere preget av stabilitet. - Aldri har nordmenn kjøpt flere aviser enn i dag," understreker markedssjef Helge Holbæk-Hanssen i Norske avisers landsforbund, NAL, overfor Aftenposten.

Les artikler i Aftenposten.

Norske avisers landsforbunds opplagstall.

Kilde: Aftenposten/NAL

"- Det må fortsatt være et offentlig ansvar å sørge for like gode teletjenester over hele landet," sier administrerende direktør Arne-Wilhelm Theodorsen i Norut Informasjonsteknologi AS i Tromsø til Aftenposten.

"Selskapet er et anvendt forskningsinstitutt, eid av blant annet universitetet og Fiskeridepartementet, som utreder fremtidens dataløsninger for næringslivet, der teletjenester står sentralt," skriver Aftenposten.

Theodorsen liker ikke formuleringene i stortingsmeldingen om regulering av telesektoren som kom ved siste årsskifte. "Her slår Samferdselsdepartementet fast at dagens utbygging er god, og at det i fremtiden ikke behøves statlige tiltak for forsert teleutbygging," skriver Aftenposten, som siterer fra meldingen: `Tilbyderne i telemarkedet synes å være i stand til å tilby den nødvendige kapasitet over hele landet på kommersielt grunnlag.`

Veibygging overlates ikke til frie markedskrefter, derfor må ansvaret for telenettet, som morgendagens næringer skal baseres på, også være et offentlig ansvar, mener Theodorsen, som peker på at raske bredbåndslinjer bare finnes i de største norske byene.

Les artikkel i Aftenposten.

Kilde: Aftenposten

Schibsted-kontrollerte Afonbladet hadde et godt år i 1998: "Resultatet efter finansnetto är det bästa i tidningens 168-åriga historia. 104,7 miljoner kronor är mer än en fördubbling av 1997 års resultat (49,7 Mkr). De tre viktigaste faktorerna till det goda resultatet är höjt lösnummerpris, stark annonsförsäljning samt besparingar i samband med den nedlagda kvällsupplagan", heter det i en pressemelding.

"Trots att upplagan under 1998 minskade något ligger Aftonbladets försäljningsnivå på en historiskt mycket hög nivå. Aftonbladets marknadsandel är den största i modern tid. Aftonbladet har 1,3 miljoner läsare varje dag. Upplagan är 412 000 (1997: 422 900) exemplar per utgivningsdag. Aftonbladet är därmed - för tredje året i rad - Sveriges och Skandinaviens största dagstidning."

Internett-satsingen til Aftonbladet er en suksess. Dette inspirerer til nytenking: "­ Aftonbladet står inför en omvandling och breddning av verksamheten, säger verkställande direktören Gunnar Strömblad. ­ Erfarenheten har visat att kärnan i den traditionella kvällstidningen lämpar sig utmärkt för nya medier. Med hjälp av ny teknik når vi fler. Därför tydliggör vi nu ambitionen att gå från kvällstidning till medieföretag, även om själva tidningen inom överskådlig framtid alltjämt kommer att stå i centrum för verksamheten", heter det i pressemeldingen.

Kilde: Aftonbladet

"Regeringen har idag (18.02.99) beviljat Svenska Filminstitutet fem miljoner kronor för en fortsatt restaurering av svensk långfilm från perioden 1953-1979," heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet. "En stor andel av de drygt 300 färgfilmer som producerades under denna period har med tiden fått olika sorters skador, bl.a. bleknar färgen, och de riskerade att förstöras om inte ytterligare medel tilldelades för arbetet.

Under 1999 kommer bl.a. följande filmer att kunna färdigställas: Eldfågeln (1952), Hugo och Josefin (1967), Äppelkriget (1971) och Ett anständigt liv (1979). Därmed inleds den nysatsning på filmrestaurering som riksdagen och regeringen förra året beslöt tillägna svensk films centralgestalt Ingmar Bergman."

Kilde: Kulturdepartementet

"Telias satsningar på digital-tv i kabelnätet har gett liten utdelning," skriver nyhetsbrevet 25timmar, med Computer Sweden som kilde. Bare 30.000 set-top-bokser er solgt hittil, mens prognosene tilsa 100.000. Potensialet er 1,1 millioner husholdninger.

"- Förra året var trögt. Vi hade höga förväntningar, men vi har fått erfara att det är en svår marknad att ställa prognoser för," sier Hans G Larsson, presseansvarlig i Telia Infomedia Television, til Computer Sweden.

"Telia är ensamt av kabel-tv-leverantörerna att erbjuda digital-tv. Den enda konkurrenten på språng är Stjärn-tv som lanserar sin digital-tv-tjänst i mars," skriver 25timmar.

Kilde: 25timmar

"- Jag har idag (15.02.99) överlämnat min utredning om den framtida kommersiella lokalradion till kulturminister Marita Ulvskog. Utredningen visar att det går att kombinera långsiktighet för radiobranschen med ökad mångfald samt ge de enskilda stationerna egen profil utan att politiken vare sig kapitulerar inför marknaden eller blir klåfingrig." Slik redegjør regjeringens utreder Niklas Nordström i en pressemelding fra Kulturdepartementet.

"I korthet innebär utredningens förlag att de nuvarande tillstånden förlängs, att auktionsförfarandet försvinner och att varje stations sändningar får en egen tydligare profil", heter det i pressemeldingen. "De nya tillstånden skall löpa i fyra år med rätt till förlängning vid högst två tillfällen. Avgiften för dessa nya tillstånd kommer att bestå av en fast och en rörlig del baserat på intäkter av annonser och sponsring.

Utredningen förslår också att de tillstånd som nu löper kommer att kunna förlängas till utgången av 2008. Avgifterna som fastställdes då tillstånden auktionerades ut föreslås gälla även under den kommande tillståndsperioden. De tillståndshavare som får konkurrens av nya analoga sändningar i sändningsområdet kommer att kompenseras ekonomiskt.

- Förslaget gör det möjligt för den privata lokalradion att göra bedömningar på lång sikt. Det ger också möjlighet för tillståndshavarna att experimentera och utveckla innehållet i sändningarna samt att inleda det kommande teknikskiftet till digital radio, säger Niklas Nordström.

Den nuvarande regleringen där tillstånd auktioneras ut till högstbjudande skall enligt förslaget ersättas med ett urvalsförfarande, där sökandens ägarförhållanden i förhållande till massmedia i sändningsområdet och mängden eget material beaktas. I de fåtal fall kriterierna inte räcker för att göra ett val skall sändningarnas format beaktas. Det kommer inte att krävas tillstånd för att ändra sändningarnas format.

För att öka mångfalden i den privata lokalradion föreslår utredningen att varje station ska sända sådant eget material som inte sänds av andra stationer minst tre timmar varje dag mellan 6.00 och 21.00. Det är framförallt då folk lyssnar på privat lokalradio.

De nya reglerna föreslås träda i kraft den 1 januari 2001," heter det i pressemeldingen.

"Moderaterna kommer att försöka stoppa SSU-ordföranden Niklas Nordströms förslag om den framtida reklamradion," skriver Dagens Nyheter/TT.

Riksdagens förste vice talman Anders Björck (m) hevder i en pressemelding (16.02.99) at "... statens grepp över medierna stärks och kontrollen över det fria ordet ökar."

TT/Dagens Nyheter siterer Anders Björck: "- Att programutbudet inte faller socialdemokratiska mediepolitiker på läppen är inget bärande argument för att låta en statlig myndighet fördela sändningstillstånd. Ingen skulle drömma om att låta staten fördela utgivningsbevis för dagstidningar."

DN/TT skriver: "Enligt Björck kommer moderaterna att utnyttja minoritetsskyddet i regeringsformen (RF), om regeringen gör Nordströms förslag till sitt. Enligt RF kan förslag som syftar till att ändra fri- och rättigheterna i RF skjutas upp i ett år, om minst tio ledamöter så föreslår och inte minst fem sjättedelar av riksdagens ledamöter röstar emot ett uppskjutande och antar förslaget."

Hent (SOU 1999:14) Den framtida kommersiella lokalradion (pdf-format).

Kilde: Kulturdepartementet/DN/TT

"Ifølge avisen Wall Street Journal Europe har topcheferne i de to rivaliserende tv-selskaber britiske BSkyB og franske Canal Plus holdt flere møder i løbet af den seneste måned", skriver Politiken.

"På programmet har stået intet ringere end en total sammensmeltning, der vil skabe en europæisk tv-gigant med en markedsværdi i overkanten af 150 milliarder kroner - og en europæisk markedsandel for betalings-tv på omkring 60 pct. Netop betalings-tv samt digitalt tv er to brancher, der spås kraftig vækst i de kommende år. I spidsen for fusionsplanerne og BSkyB står mediemogulen Rupert Murdoch", skriver avisen.

Les artikkel i Politiken.

Kilde: Politiken

"I forbindelse med det nordiske kulturministermøtet i København 5. mars blir det offisiell lansering av Saami Web på Internett," skriver NRKInfo. Bak prosjektet står de nordiske sameradioene. Nordisk Ministerråd har bevilget én million danske kroner til prosjektet.

"Oppbyggingen av Saami Web kommer til å pågå fram til sommeren, men arbeidet er kommet såpass langt at den formelle presentasjonen kan skje i tilknytning til det nordiske kulturministermøte," opplyser sameradiosjef Nils Johan Heatta i NRK til NRKInfo.

Den islandske kulturministeren åpner Saami Web offisielt 5. mars. NRKInfo skriver at det er meningen å knytte visse lenker til konferanser og møter, både i Karasjok og muligens i Kiruna, for å markere åpningen. "Hensikten med Saami Web er å først og fremst å gjøre nyheter og kulturstoff om og fra samisk miljø tilgjengelig på Internett," skriver NRKInfo.

Adressen til Saami Web er www.saamiweb.org.

Kilde: NRKInfo

Hvert år minner World Press Freedom Review, utgitt av International Press Institute, IPI, oss om at ytringsfriheten fortsatt har harde kår.

1998-utgaven gir en oversikt over brudd på retten til fri ytring og større hendelser på mediefronten i 168 land. I året som gikk ble over 50 journalister myrdet, og minst 31 av drapene var et resultat av yrkesutøvelsen. Resten av sakene er fortsatt under etterforskning. Ved offentliggjørelsen av World Press Freedom Review 1998 sitter fortsatt over 100 journalister fengslet rundt om i verden.

Les World Press Freedom Review 1998.

Kilde: EJC Media News/International Press Institute

Den faglitterære gruppen Springer GmbH & Co. KG overtas av Bertelsmann Fachinformation GmbH, etter at EU-kommisjonen har gitt sin godkjennelse. Bertelsmann overtok 86.5 prosent av aksjene i Springer ved siste årsskifte.

Bertelsmanns årlige omsetning av faglitteratur stiger etter dette fra 625 millioner til 1,5 millioner DM, og selskapet blir et av de ledende på dette feltet i Europa. Antall medarbeidere i Bertelsmanns faglitterære seksjon stiger fra 2.200 til 5.000. Kjøpet av Springer er et viktig ledd i Bertelsmanns globale ekspansjonsstrategi.

Kilde: Midday Express, EU-kommisjonens pressetalsmann/Bertelsmann