"Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) har forbudt TV 2 at sende en tv-serie i otte afsnit om den danske arbejderbevægelse i 100 år. Serien blev lavet i forbindelse med LOs 100 års fødselsdag sidste år", skriver Politiken. LO har gitt et tilskudd på åtte millioner DKK til produksjon av TV-serien.

Kulturministeriet kommenterer saken slik i en pressemelding, datert 7. oktober:
"Politiken skriver i dag, at kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen har forbudt TV2 at sende en tv-serie om arbejdsbevægelsens historie.

Det er ikke rigtigt.

Det er loven, der forbyder, at arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, politiske partier og religiøse bevægelser kan yde tilskud til programmer, der sendes på DR og TV2. Når programmet ikke sendes, skyldes det alene, at TV2 overholder loven.

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen siger:
`Sagen er cirka 1 1/2 år gammel. Dengang henvendte projektleder Jørgen Pedersen sig til ministeriet for at høre, om der var mulighed for at ændre loven, så den omtalte tv-serie kunne sendes. Loven er dog helt klar og giver ingen muligheder for dispensationer. Selv om jeg personligt havde stor sympati for projektet, kunne jeg derfor ikke hjælpe. Det skyldes ikke - som hævdet (i Politiken, red. anmn.) – en "striks" fortolkning af loven, for loven er enkel og levner ikke fortolkningsmuligheder. Derudover er det rigtigt, at jeg – indtil videre forgæves – har forsøgt at få de øvrige medieordførere med på at ændre loven, og det fortsætter jeg med i forbindelse med de kommende medieforhandlinger.`

Desuden er det forkert, når journalist Jørgen Pedersen udtaler til Politiken, at der ikke er samme krav til dokumentarprogrammer købt i udlandet. Der stilles nøjagtig samme krav til udenlandske programmer, og det vil derfor være helt i strid med loven, hvis DR og TV2 sendte programmer, der er `sponsoreret af paven eller mafiaen`, heter det i pressemeldingen fra Kukturministeriet.

Les artikkelen i Politiken.

Kilde: Politiken/Kulturministeriet

"Vi skal ikke finde os i misbrug af systemet. Det er ødelæggende for en ellers god ordning og for de mange seriøse græsrodsstationer, som gør et godt stykke arbejde i lokalsamfundet. Derfor skal vi slå hårdt ned på synderne og statuere eksempler. Svindel skal meldes til politiet, og uberettigede tilskud skal kræves tilbage", sier kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i en pressemelding fra Kulturministeriet.

Bakgrunnen er en redegørelse fra Udvalget for Lokal Radio og TV.

"Ministeren bad om redegørelsen efter, at Nyheds-magasinet Orientering afdækkede tilfælde af snyd med offentlige midler på flere lokalradiostationer. Udvalget har gjort rede for de konkrete sager om misbrug, og for de stramninger af ordningen, der er sket inden for de seneste måneder", heter det i pressemeldingen.

"De nye stramninger betyder, at stationerne får nemmere ved at forstå og opfylde de lovmæssige krav til revision og regnskab. Stationerne skal i fremtiden indsende kvartalsvise indberetninger som forudsætning for at få de kvartalsvise tilskud udbetalt. Og endelig vil udvalget begynde at gennemse programmer for at vurdere, om de lever op til lovkravene om tilskud".

Elsebeth Gerner Nielsen sier i pressemeldingen: "Jeg ser ingen grund til at ændre reglerne. Det nuværende regelsæt er kun tre måneder gammelt, og der er god grund til at tro, at de kan sikre en retfærdig fordeling og en rimelig kontrol i fremtiden. Jeg har nu bedt udvalget om at følge udviklingen meget nøje og slå hårdt ned i nye tilfælde af misbrug."

Kilde: Kulturministeriet

"I kampen om at opnå stadig højere seertal har DR og TV 2 opgivet at producere dansk tv for de unge som særskilt målgruppe. Men hvis stationerne fremover skal være berettigede til statsstøtte, må de ændre strategi, kræver en række politiske partier, der truer med indgreb", skriver Politiken.

Brian Mikkelsen (K) sier til Politiken: "At være public service-kanal betyder også at have et ansvar for at sende kompetent ungdoms-tv, som er debatskabende, holdningsskabende og oplysende. Så er det altså ikke nok med doku-soaps, amerikanske serier og plat underholdning".

SFs ordfører for mediesaker i Folketinget, Aage Frandsen, sier: "Kanalerne skal sende forskellige slags programmer for alle aldre. Hvis ikke de kan finde ud af det, må vi tage emnet op i de kommende medieforhandlinger og skrive mere direkte, at ungdomsudsendelser skal have indhold, debat, underholdning og oplysning".

Populære ungdomsprogrammer på DR1 kunne tidligere samle mellom 400.000 og 600.000 unge foran skjermen. Etter flytting til DR2 falt seertallet til 20.000 - 30.000. Jørgen Ramskov i Danmark Radios sjefsredaksjon erkjenner ifølge Politiken at profileringen av ungdomsstoffet ikke har vært god nok. Opprettelse av en ny ungdomsavdeling for å få flere unge seere over på DR2 er et av tiltakene DR satser på. Men Ramskov peker på at lisensmidlene ikke strekker til å dekke alle behov, for alle, hele tiden.

Les artikkelen i Politiken.

Kilde: Politiken

Å se VM i fotball i 2002 når det går av stabelen i Japan/Sør-Korea, kan bli en dyr affære for danskene. Politiken peker på at danskene kanskje kan bli nødt til å abonnere på en betalingskanal for å se kampene.

"Hvis en dansk tv-kanal skal købe rettighederne til det næste VM, vil det koste op til 30 gange så meget, som det kostede at sende fra VM i Frankrig. Med andre ord er prisen steget fra fem-seks millioner kroner til omkring 150 millioner kroner. Vel at mærke for mindre end fire ugers tv fra en turnering, hvor kampene bliver spillet tidligt om morgenen dansk tid", skriver Politiken.

"Den voldsomme prisstigning er resultatet af, at FIFA i 1996 solgte rettighederne til de to næste slutrunder i 2002 og 2006 til den tyske mediemogul Leo Kirch for 13 milliarder kroner. Til sammenligning kostede VM i 1998 i alt 600 millioner kroner, hvilket dog i branchen betegnes som en usædvanlig lav pris".

Danmark Radios sportssjef, Jørgen Steen Nielsen, sier til Politiken at prisen for danske rettigheter svarer til TV 2s og DRs årlige budsjett for slike sendinger, medregnet lønninger og sendekostnader. DR har alliert seg med de øvrige lisensfinansierte kanalene i Norden, i et konsortium, som i fellesskap gir bud på senderettighetene.

Forholdet mellom prisen konsortiet kan tenke seg å gi og kravet betegnes av Steen Nielsen som "en afgrund til forskel", og han tror ikke det blir en avgjørelse før høsten 2001 eller våren 2002.

Les artikkel i Politiken.

Kilde: Politiken

I Folketingets kommende samling planlegger kulturministeren å fremme et forslag om endring av Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, framgår det av en pressemelding fra Kulturministeriet.

"Lovforslaget fastlægger regler for fordeling af DRs, TV2s og de lokale tv-stationers digitale programmer i fællesantenneanlæg. Endvidere indføres der forbud mod privat besiddelse af piratdekoderkort. Der kan afhængig af de mediepolitiske forhandlinger blive tale om at fast-sætte regler om den fremtidige anvendelse af de danske frekvensressourcer til digital radio", heter det i pressemeldingen, hvor det også nevnes at kulturministeren skal avgi en mediepolitisk redegjørelse i kommende folketingssamling.

Kilde: Kulturministeriet

"Ledige radiofrekvenser skal bruges til at give forbrugerne hurtigere Internet-forbindelser og sætte de nye teleselskaber i stand til at række helt ud til den enkelte forbruger – uden at grave nye kabler i jorden eller købe sig ind i de kabler, som Tele Danmark har lagt.

Det er ét af perspektiverne i den satsning, som forskningsminister Birte Weiss i dag blev enig med teleordførerne fra Det Radikale Venstre, Venstre, Konservative, SF og CD om", heter det i en pressemelding fra Forskningsministeriet.

"Forskningsministeriet vil blandt andet sætte otte landsdækkende frekvenser i spil gennem et åbent udbud af såkaldte FWA-licenser (Fixed Wireless Access). Frekvenserne kan bruges til at opbygge et trådløst, radiobaseret net, som er langt billigere og enklere end nye jordkabler.

– Forbrugerne kan se frem til større valgfrihed mellem forskellige udbydere af telefon- og Internet-forbindelser, stærkere konkurrence på telemarkedet og efter al erfaring også lavere priser, siger forskningsminister Birte Weiss.

– For forbrugerne handler det også om større båndbredde og høj hastighed. Internettet i dag er udmærket til at sende e-post og tekst-dokumenter til hinanden. Men det er uegnet, når vi vil kommunikere med lyd og billeder. Og det vil vi, altimens vi indretter hjemmearbejdspladser og tager forskud på fleksibiliteten i netværkssamfundet", heter det i pressemeldingen.

Les pressemeldingen fra Forskningsministeriet.

Kilde: Forskningsministeriet

Forhandlingene mellom MTV Oy og de finske kabel-TV-selskapene er kommet så langt at MTV Oy annonserer teststart for sending av en reklamefinansiert kanal innen utgangen av 1999. Kanalen blir bare tilgjengelig for kabel-TV-abonnenter, heter det i en pressemelding fra MTV Oy.

Kanalens navn og sendeskjema annonseres i desember. Det opprettes ikke et nytt selskap for kanalen, som derfor blir en ordinær avdeling i MTV Oy, med 15 ansatte.

Tidligere i år fikk MTV Oy, som driver den populære kommersielle kanalen MTV3, sendetillatelse for tre riksdekkende digitale TV-kanaler. Sendetillatelsen gjelder for ti år, fra 1. september 2000.

Kilde: MTV Oy

En ny TV-kanal er lansert, Skjár einn. Seksti ansatte skal sørge for at eiernes forsikringer om å bruke mye penger og sendetid på islandskspråklige programmer blir realisert, melder Daily News from Iceland.

Skjár einns sendinger skal baseres på nyheter og kulturprogrammer, for eksempel bokomtaler, men også angloamerikanske programformater av typen Jay Lenos snakkeshow, kanskje også en islandsk versjon av Jerry Springer, står på sendeplanen.

Kilde: Daily News from Iceland

Af resultaterne af en undersøgelse af islandske tv-statitioners programstof, som Statistisk centralbureau offentliggør i skriftet Fjölmiðlun og menning (Medier og kultur), fremgår det bl.a., at det indenlandske stofs andel er mindsket forholdsvis fra udsendelse af tv indledtes her for godt tredive år siden.

Til trods for en mangedobling af tv's daglige udsendelsestid i forhold til da udsendelse af tv indledtes her i landet, er det indenlandske stofs andel stagneret eller mindsket i forhold til dengang. Det statslige tv er bedst stillet i denne henseende, men det indenlandske stofs andel er beskeden hos andre islandske stationer. Det viser sig også, at det udenlandske stof for en stor dels vedkommende stammer fra USA og i forhold til stof fra engelsksprogede lande, er andelen af stof fra andre lande forsvindende.

Islands tv
Fra udsendelse af tv startede, har andelen af nyheder og stof inden for undervisning, kunst, kultur og videnskab været faldende. Andelen siger dog ikke alt, for den daglige udsendelsestid er blevet betydeligt længere og det er interessant at betragte disse emnegruppers samlede timetal i programmet i 1997 og for næsten tre årtier siden. Man kan således se, at tiden for udsendelse af nyheder om året er næsten fordoblet, hvorimod tiden for udsendelse af undervisnings-, kunst- og kulturstof samt videnskabeligt stof kun er øget såre lidt til trods for at den samlede udsendelsestid er godt tredoblet.

Idrætsstof og stof for børn og unge er øget, både forholdsvis og hvad angår udsendelsestid, hvorimod andelen af film og andet dramatisk stof er næsten uændret forholdsvist og udsendelsestiden således altså forlænget. Det er bemærkelsesværdigt, at reklamernes andel er nogenlunde som den var i starten. Betoningerne i Islands tv's programpolitik har ændret sig noget fra i starten, hvor tv først og fremmest skulle være et nyheds- og informationsmedium med vægt på kulturelt stof. Tv's adspredende rolle er vokset ud fra disse tal. I de tredive år, der er tale om, har tv's funktion i folks dagligdag ændret sig betydeligt såvel som folks krav til tv som adspredelses- og underholdningsmedium. International tv-drift har også ændret sig i denne retning og enkelte tv-stationers og kanalers program er samtidig blevet mere specialiseret. Nyheder og kulturelt stof har f.eks. i de seneste år udgjort 20-24%, dog mindst i 1997.

De private stationer
TV2's, Sýns og TV3's adspredende rolle er derimod nok så åbenlys. På TV2 er andelen af nyheder, undervisnings-, kultur- og kunststof samt videnskabeligt stof omkring eller mindre end 10% og på Sýn og TV3 findes disse emnegrupper slet ikke. Man kan sige for de to sidstnævnte stationers vedkommende, at det aldrig har været meningen, at de skulle påtage sig den rolle, de var helt fra begyndelsen rene adspredelsesstationer med nogen vægt på idræt og stof for børn. Den tidligere nævnte specialisering kommer bl.a. til udtryk i oprettelsen af sådanne tv-stationer i løbet af de sidste to år. Biokanalen, Børnekanalen (standset) og Skjár-1. Man kan således se, at størstedelen af programmet på de tre stationer, som undersøgelsen omfatter, er underlagt udsendelse af film og dramatisk stof af forskellig slags. Det vækker også opmærksomhed, hvor kraftigt TV2's reklametid er øget forholdsvist i årenes løb, den var oppe på næsten 30% i 1997. Vedrørende TV2 kan det påpeges, at programpolitiken i den seneste tid tydeligvis er vendt i retning af at tilbyde kvalitetsfilm, præmierede film af diverse slags og såkaldte kunstneriske film, blandet med adspredelsesstoffet.

Islandsk programvirksomhed står svagt
Det lader sig imidlertid ikke modsige, at islandsk programvirksomhed står svagt og man kunne forestille sig, at tv-stationerne ville forsøge i de næste år på ambitiøs vis at øge islandsk stof i deres programmer. Det skal ganske vist nævnes, at Islands tv i de seneste to år, 1998 og 1999, har gjort noget ved dette, selv om det ikke kan påstås at have haft synderlig indvirkning på den forholdsvise fordeling af programstof.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Den første egentlige netbank i Island blev åbnet for nogen tid siden, nb.is er en bank uden filialer undtagen på Nettet. Netbanken blev etableret af Reykjavík og omegns sparekasse. Netbankens projektleder siger, at oprettelsen af banken har været under forberedelse i to år. Man begyndte at se på, hvad der fandt sted på nettet vedrørende bankforretninger og overveje den mulige udvikling. I april i år indledte man så forberedelserne til oprettelsen af banken. En gruppe på ca. tyve personer arbejdede med projektet i sommer.

Der lægges stor vægt på sikkerhed, og kodningen er således 1024 bits og man benytter sig af Verisign-certificering udover at man vil følge udviklingen inden for sikkerhedsforanstaltninger nøje, så man kan reagere hurtigt, når der fremkommer ny teknik.

Offentlighedens modtagelse overgik bankens største forventninger og den var rent faktisk så god, at bankens hovedcomputer fik problemer den første aften. Systemet var blevet grundigt gennemprøvet under stor belastning, men belastningen var mangedobbelt og derfor gik det som det gik. Det tekniske udstyr er allerede forbedret, men der skulle også sættes flere medarbejdere til at gennemgå ansøgninger, der strømmer ind. Der er ingen tvivl om, at islændinge er parate til denne forretningsform, som sandsynligvis vil blive den gængse i fremtiden.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Islands radio undersøger mulighederne for at føje en kanal til den allerede eksisterende nu arbejdes der med at kortlægge, hvilke ændringer der skal ske for at det kan lade sig gøre. Man håber at kunne sætte projektet i gang i Islands radios jubilæumsår, når institutionen fylder 70 år næste år.

Tv råder over en anden VHF-kanal i hovedstadsområdet end den, der sendes på og kunne anvende til udsendelse af tv i det område. Ganske vist ville det frekvensområde have indvirkning i et større område og hvis styrken øges ville det kræve ændringer i sendersystemet i nogen afstand fra hovedstadsområdet Islands radio har haft kanalen til disposition i de seneste årtider for at fylde op i såkaldte huller i modtagelsen her i hovedstadsområdet. Denne kanal vil kunne bruges til dette formål og Islands radios tv-teknikere undersøger nu status.

Radioens direktør har sagt, at det betragtes som upraktisk kun at have en kanal med hensyn til det programudbud som en moderne tv-station skal kunne tilbyde. Såfremt de tekniske betingelser er til stede og projektet økonomisk gennemførligt i praksis, burde man tage fat på projektet, selv om man ikke kan love samtlige landets indbyggere at de ville kunne se programmet fra starten af.

Kilde: Kultur- og undervisningsministeriet

Islands public service-kanal RÚV har lansert et nettsted for barn, kalt "Vitinn", melder Daily News from Iceland.

Hensikten er å skape et alternativ for barna, bygd på islandsk språk. Et radioprogram, også kalt "Vitinn" sendes på hverdager kl. 19.00 på Radio 1, og innholdes i programmet veves sammen med nettstedets tilbud.

Barn over hele Island, og islandske barn som bor utenfor landets grenser, skal være nyhetsreportere for radioprpgrammet og nettstedet. Prosjektet gjennomføres i samarbeid med skoleverkets IT-tilbud for barna, og hver uke blir en skoleklasse valgt ut til å komme med stoff til radioprogrammene.

Initiativet fra RÚV kommer på et tidspunkt da islandskspråklige TV-programmer for barn blir stadig færre, og søking i WWW stort sett byr barna på engelskspråklig materiale, skriver Daily News from Iceland.

Kilde: Daily News from Iceland

Leksikon har vært et flaggskip for norske forlag, men internettutviklingen har tvunget fram forandringer.

Kunnskapsforlaget eies av Gyldendal og Aschehoug og "... sliter som andre lignende forlag i Europa, med at færre kjøper store leksikon i papirutgave", skriver Aftenposten.

"Forlaget har derfor gått til det kostbare skritt å legge Store Norske Leksikon ut på Internett. Det kan redde selskapet. I tillegg må halve staben sies opp for å sikre fortsatt lønnsom drift", skriver avisen.

Store Norske Leksikon er på 16 bind og koster om lag 13.000 NOK. Forlaget regner med å selge papirutgaver av leksikonet også i framtiden, men legger fra 1. februar 2000 leksikonet ut på internett. Det koster 50 NOK per måned å abonnere på den nettbaserte leksikontjenesten.

Kunnskapsforlaget vil ikke bruke reklame for å finansiere overgangen til internett, slik utgiverne av Encyclopædia Britannica har valgt å gjøre i overgangstiden mellom papir og nett.

"Eierne Gyldendal og Aschehoug har trolig allerede lagt ned store summer for å få i havn den dyre overgangen til Internett. I denne omgangen skyter de to eierne inn 12 millioner kroner hver for å sikre omstillingen. Styret i Kunnskapsforlaget regner med at strategiskiftet vil gi positive regnskapstall fra 2001", skriver Aftenposten.

Les artikkel i Aftenposten.

Kilde: Aftenposten

NTB/Aftenposten siterer konsernsjef Bjørn Ove Skjeie i satellittbedriften NERA, som hevder at Norge kan få både landsdekkende digital-TV og et bredbåndsnett med en investering på om lag 5 milliarder kroner. Skjeie tror det kan utvikles et bredt industrisamarbeid, basert på privat og statlig kapital, og et norsk kompetansemiljø med store eksportmuligheter

"– Hvorfor snakke om utbygging av digital-TV og bredbåndsnett som om det var to separate nett? Et såkalt hybridnett, sammensatt av fiberkabler, satellitter og radioteknologi, kan transportere både digital-TV og utgjøre et bredbåndsnett for hele Norge", sier Skjeie til NTB/Aftenposten

"Skjeie foreslår at `hybridnettet` leverer signalene med satellitt til spredte områder der legging av fiberkabler blir uforholdsmessig dyrt, og bruker bakkebaserte radiobølger til steder som ligger i `satellittskyggen`.

Regjeringen har gått inn for at digital-TV skal bygges ut i et bakkebasert sendenett, som vil få begrenset kapasitet. Under valgkampen lanserte Senterpartileder Odd Roger Enoksen et forslag om å gi alle i Norge tilgang til et digitalt bredbåndsnett".

Kilde: NTB/Aftenposten

Telenor kan, som et ledd i fusjonen med svenske Telia, måtte selge kabelselskapet Avidi til United Pan-Europe Communications (UPC), kontrollert av amerikanske United Global Communications, Europas største privateide kabel-operatør. Da kan det skapes et tilnærmet kabel-TV-monopol i Norge, frykter blant andre Per Eggum Mauseth, administrerende direktør i Norske Boligbyggelags Landsforbund(NBBL).

Aftenposten skriver at NBBL er "... landets desidert største kabel-kunde, med en medlemsstokk på over 200 000 husstander, organisert i et hundretall borettslag". Som ett selskap får Telenor Avidi og UPC om lag 70 prosent av det norske kabel-TV-markedet.

"Foreningen har nå sendt et brev til Konkurransetilsynet, hvor den gir uttrykk for sin bekymring over et mulig salg av Avidi. Der peker Eggum Mauseth også på at NBBL ikke har positive erfaringer med UPC, som kjøpte opp kabelselskapet Janco i 1997", skriver Aftenposten.

"Eggum Mauseth tar også til orde for at det bør være et offentlig ansvar å forsyne landets borgere med et riksdekkende kabelnett, slik det offentlige har gjort med TV og elektrisk kraft. Dette har fremmet konkurransen innen kraftsektoren og deler av telenettet.

– At eierne av kabelnettene har enerett til å være innholdsleverandører på sine nett, fremmer ikke en effektiv konkurranse, skriver han. Men på direkte spørsmål uttrykker NBBL-sjefen liten tro på at en slik ide vil slå an hos myndighetene", skriver Aftenposten, som også peker på at Konkurransetilsynets direktør Knut Eggum Johansen har uttrykt skepsis til en sammenslåing av Avidi og UPC.

Les artikkelen i Aftenposten.

Kilde: Aftenposten

"Regjeringen la fredag (8.10) fram en proposisjon om gjennomføring av endringer i EUs tv-direktiv", heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet. "Regjeringen går inn for at Norge fastsetter en liste over viktige begivenheter som skal tilbys visning i NRK 1 og TV 2.

Det blir foreslått å lovfeste en hjemmel for å treffe tiltak som så langt det er mulig sikrer at viktige begivenheter, særlig sportsbegivenheter, skal kunne mottas vederlagsfritt hos en betydelig del av fjernsynsseerne. Dette vil gjelde i forhold til NRK 1 og TV 2.

Bakgrunnen for forslaget er å sikre at viktige begivenheter, for eksempel OL eller fotball-VM, ikke blir sendt utelukkende i betalingskanaler som bare en begrenset andel av befolkningen har tilgang til. Det blir også foreslått en bestemmelse som skal sikre at norske kringkastere respekterer andre EØS-lands lister. Til nå har EU-kommisjonen godkjent en dansk og en italiensk liste. En eventuell norsk liste må godkjennes av EFTAs overvåkningsorgan. Forslag til en norsk liste vil bli sendt på høring senere i høst.

Kulturdepartementet mener at Norge bør fastsette en liste som avspeiler den store interesse nordmenn har for å følge de viktigste idrettsbegivenhetene, bl.a. OL (sommer og vinter), fotball-VM (menn og kvinner), VM i friidrett, VM på ski (både alpint, skiskyting og nordiske grener) og andre større arrangementer.

Det blir foreslått hjemmel til å fastsette forbud mot å sende program som i alvorlig grad kan skade barn og unge. Det gjelder særlig program som inneholder pornografi og grove voldsscener. Slike program skal varsles med enten et lydinnslag ved programstart eller ved et visuelt symbol", heter det i pressemeldingen.

Ot.prp. nr. 2 (1999-2000) er lagt ut på Internett.

Kilde: Kulturdepartementet

"Til kulturformål blir det foreslått bevilget i alt 2 924,4 mill. kroner, og til film- og medieformål 537,2 mill. kroner", heter det i en pressemelding fra Kulturdepartementet.

"Kulturdepartementets budsjettforslag for 2000 er på totalt 3 553,9 mill. kroner", heter det videre. "Budsjettforslaget har en nominell økning på 4,8 prosent når budsjettet korrigeres for overføringen i 1999 av 33 mill. kroner til Kommunal- og regionaldepartementet i forbindelse med endret ansvarsfordeling mellom staten og Oslo kommune når det gjelder Nationaltheatret og Oslo Nye Teater.

Hovedtrekkene i pressepolitikken blir videreført
Regjeringen mener det er viktig å opprettholde mest mulig stabile rammevilkår for pressen inntil det offentlige utvalget som skal gjennomgå pressestøtten legger fram sin utredning våren 2000. Hovedtrekkene i pressepolitikken blir derfor videreført. 164,2 mill. kroner blir foreslått i produksjonstilskudd til dagsaviser i 2000, en økning på 4,5 mill. kroner.

Endringer i filmtilskuddsordningene i 2000
Endringer i tilskuddsordningene til filmproduksjon vil bli foreslått i forbindelse med revidert nasjonalbudsjett for 2000. Inntil da blir hovedtrekkene i filmpolitikken foreslått videreført. Regjeringen foreslår bevilget 115,8 mill. kroner til filmproduksjon og 49,6 mill kroner til Audiovisuelt produksjonsfond i 2000. I tillegg blir det foreslått 3,8 mill. kroner til restaurering av gamle filmer, en økning på 1 mill. kroner.

NRK-lisensen øker med 50 kroner
Regjeringen foreslår å øke NRK-lisensen med 50 kroner i statsbudsjettet for 2000. Økningen er nødvendig for å kompenseres for prisøkningen, og skal også være med på å styrke allmennkringkastingen og digital utbygging. Etter forslaget vil lisensen i 2000 være på 1 640 kroner", heter det i pressemeldingen.

Kilde: Kulturdepartementet

Bare 500 svensker har hittil funnet det meningsfullt å betale 5.000 SEK for en set-top-boks, skriver Dagens Nyheter, som melder at statlige Teracom via datterselskapet Boxer nå skal leie ut bokser for 99 SEK i måneden.

Tolv kanaler har allerede fått tillatelse til å sende i det jordbundne digitale nettet i Sverige. I desember skal det avgjøres hvem som får de nye tillatelsene som er lyst ledige.

Av de tolv er sender bare nyhetskanalen SVT24 heldigitalt, skriver Dagens Nyheter. Noen kanaler sender samme tilbud som i de analoge nettene og andre er ikke kommet i gang.

Å få flere "digitale seere" gjennom utleie av set-top-bokser kan likevel by på vansker. "Flera av kanalerna är redan tillgängliga via det gamla analoga marknätet och dessutom saknas TV 3 och Kanal 5", skriver Dagens Nyheter.

"– Att börja sända i det digitala marknätet ligger inte högt på vår beslutlista, så länge allmänhetens intresse är lågt, de befintliga reklamreglerna gäller och vi inte vill få bad-will genom att kopplas till mottagare som inte fungerar. Vi vet inte vilken standard som ska användas för de interaktiva tjänsterna", sier Peder Ramel, vice vd for Visat Broadcasting som representerer TV 3.

"Eftersom TV 3 och Kanal 5 skrivit på och förpliktat sig att sända blockerar de två värdefulla platser.

– Jag finner det gåtfullt att koncernen bakom TV 3 sökt flera nya tillstånd, samma grupp som inte ens vill använda sig av det tillstånd de har. Om de väsentligt åsidosätter ett tillståndsvillkor, då kan tillståndet återkallas, sier Lars Marén, Kulturdepartementets saksbehandler, til Dagens Nyheter.

Les artikkel i Dagens Nyheter.

Kilde: Dagens Nyheter

Länsrätten mener at TV4 har brutt reklamereglene og har ilagt selskapet en bot på 3,2 millioner SEK.

"– Beslutet är fel. Vi överklagar till kammarrätten", sier kanalens direktør, Torbjörn Larsson, til Dagens Nyheter. Han vil vise at TV4 ikke hadde noen merinntekt, slik Granskningsnämnden för radio och tv hevder.

"I våras fälldes kanalen av Granskningsnämnden för radio och tv för brott mot annonsreglerna i samband med att serien Tre Kronor visades förra hösten", skriver Dagens Nyheter.

"TV4 sände då en resumé av tidigare avsnitt av Tre Kronor inför de aktuella avsnitten. Före och efter resumén sändes reklam.

Granskningsnämnden ansåg att reklamupplägget bröt mot radio- och tv-lagens regler om annonsering. Den gick vidare till länsrätten med en begäran att TV4 skulle dömas att betala maximala böter på fem miljoner kronor till staten".

Botens størrelse er fastlagt på grunnlag av at TV4 anses å ha tjent én million SEK på reklameopplegget. Boten blir høy, fordi det etter rettens mening vil hindre kanalen fra å bryte reklamereglene igjen.

Les artikkelen i Dagens Nyheter.

Kilde: Dagens Nyheter

Les listen over søkere.

Kilde: Radio. och tv-verket

Filminstitutets konsulent Charlotta Denward uttrykker engstelse for barne- og ungdomsfilmens vilkår i et intervju med Svenska Dagbladet.

"Enligt det nya filmavtalet ska tio procent avsättas till barn- och ungdomsfilm. Det betyder 15 miljoner kronor, dvs tio färre än i dag. Egentligen borde det ha ökat med tio miljoner kronor till 35 per år, sier Denward til Svenska Dagbladet.

"Risken är nu att det blir varken hackat eller malet. Och det står inte heller uttryckligen i avtalet att det ska finnas en barnfilmskonsulent", heter det i artikkelen i Svenska Dagbladet.

Kilde: Svenska Dagbladet

Under konferansen Promise 99 i Oslo 28. oktober snakket Martin Bangemann, tidligere EU-kommissær for informasjons- og kommunikasjonspørsmål om "Europa og det globale informasjonssamfunn".

Han påpekte blant annet at billigst mulig internett-tilgang er det viktigste myndighetene kan gjøre for å legge forholdene til rette for vekst i det moderne informasjonssamfunnet, skriver NTB/Aftenposten. Det er også viktig å legge til rette for at aktørene selv skal velge hvordan ny teknologi tas i bruk.

"Han (Bangemann) oppfordret til individuelle løsninger, størst mulig valgfrihet, samlokalisering av forskning og utvikling og sterkere bevissthet om informasjonsteknologiens politiske og kulturelle muligheter.

– Det viktigste er ikke hvilke land eller regioner som utvikler ny teknologi, men hvordan samfunnet aksepterer den og tar den i bruk. Her har Europa mye å lære av amerikanerne", sier Bangemann til NTB.

Les artikkel i Aftenposten.

Kilde: NTB/Aftenposten

"Schibsted Multimedia satser i Danmark og har inngått en avtale om kjøp av 50% av det danske selskapet Netstationen A/S (www.netstationen.dk)," heter det i en pressemelding fra Schibsted ASA.

"Virksomheten i SOL Danmark og Netstationen integreres og dette gjør SOL Danmark til den nest største aktøren landet. Dette innebærer 700.000 unike brukere månedlig, en rekkevidde på ca. 40% og en ledende posisjon i alderssegmentet 15-25 år.

SOL Danmark driver portalen sol.dk og søketjenesten Kvasir. Netstationen er en portal med Danmarks ledende community-tjeneste og vil tilføre SOL-selskapene verdifull teknologi og kompetanse innen disse tjenestene", heter det i pressemeldingen.

Kilde: Schibsted ASA

Telia og Telenor må åpne nettene for konkurrenter og selge kabel-TV-virksomheten og virksomhet i overlappende forretningsområder, om selskapene skal kunne slå seg sammen, slår EU-kommisjonen fast.

EUs konkurransekommissær, Mario Monti, sier i en pressemelding at han er tilfreds med måten den kompliserte saken nå er avsluttet på. Monti venter lignende saker i framtiden, siden det europeiske telekommunikasjonsmarkedet utvikler seg raskt.

I en kommentar til Aftenposten/NTB sier den norske samferdselsminister Dag Jostein Fjærvoll at kravene fra EU-kommisjonen ikke er uventede. Han hadde gjerne sett at kabelselskapene kunne beholdes innen det nye konsernet, og legger ikke skjul på at det fortsatt gjenstår mange praktiske utfordringer før fusjonen er endelig i havn.

Les pressemeldingen fra EU-kommisjonen.

Les artikkelen i Aftenposten.

Tirsdag 19. oktober ble avtalen mellom Telia og Telenor undertegnet i Stockholm av näringsminister Björn Rosengren og samferdselsminister Dag Jostein Fjærvoll.

Les artikkel i Dagens Nyheter.

Kilde: EU-kommisjonen/Aftenposten/NTB/Dagens Nyheter

Canal Digital er drivkraften bak en ny nordisk betal-TV-kanal, som etter planen skal begynne sendingene i 2000, melder Politiken. Innholdet hentes fra arkivene til de nordiske public-service-kanalene, som ikke går inn i verken selskapet bak betalingskanalen, Nordik, eller med investeringer i prosjektet.

"Pengene til den ny kanal kommer især fra svenske investorer, og de første ca. 100 mill. kr. er allerede sikret", skriver Politiken. Nordik får førsterett til å kjøpe programmer fra public service-kanalenes arkiver, til markedspris.

"Med kanalen udvider de offentlige tv-stationer i Norden et samarbejde, som tidligere i år har ført til dannelsen af to egentlige aktieselskaber med de nordiske public service-stationer som aktive deltagere", skriver Politiken.

"Danmarks Radio blev for første gang medejer at et kommercielt aktieselskab, da DR i foråret sammen med de øvrige nordiske radiofonier etablerede selskabet Nordmagi, der skal udvikle og producere børne-tv såvel til eget brug som til salg til udlandet.

Og for nogle uger siden gik DR og søsterselskaberne sammen med et amerikansk kabel-tv selskab samt det norske telefirma Telenor ind i den ny, nordiske kabel-kanal Scandinavian Channel i USA".

Les artikkelen i Politiken.

Kilde: Politiken

"Telekombolaget MCI Worldcom betalar 115 miljarder dollar – närmare 950 miljarder kronor – i egna aktier för att ta över rivalen Sprint. Slutförs affären blir det den klart största fusion som någonsin genomförts", skriver Dagens Nyheter.

Rekorden hittil har vært fusjonen mellom oljegigantene Exxon og Mobil, ca 80 milliarder dollar. MCI Worldcom og Sprint er henholdsvis nummer to og tre på listen i USAs marked for langdistansesamtaler. Det nye selskapet, Worldcom, blir fortsatt mindre enn AT&T, men får likevel en sterk posisjon takket være et bredt tilbud av tjenester.

Dette er "... det senaste inslaget i den omstrukturering av USA:s telekommarknad som pågått de senaste åren som en följd av politiska avregleringar och den snabba utvecklingen mot en marknad där vanliga telefonsamtal, data och video kommer att distribueras i samma nätverk", skriver Dagens Nyheter, som peker på at fusjonen må godkjennes av aksjeeierne og det amerikanske justisdepartementet. De fleste observatører regner med at fusjonen blir godkjent. Det er mulig konkurransemyndighetene vil kreve salg av enkelte deler av selskapet, men dette er foreløpig usikkert.

Les artikkelen i Dagens Nyheter.

Kilde: Dagens Nyheter

Nu har EU-kommissionen fattat beslut om det klagomål mot public service bolag som kanske är mest relevant i Norden. Man har undersökt BSkyB:s anmälan mot BBC News 24 och kommit fram till att licensfinansieringen av nyhetskanalen inte strider mot EG-fördraget.

BSkyB klagade särskilt på att kanalen erbjuds gratis till kabelbolag, vilket gett Sky News stora förluster. Det är omöjligt att konkurrera med en kanal som använder sig av licensmedel på detta sätt. Det strider mot EU:s statsstödsregler, menade BSky B.

Men kommissionen menar att denna typ av stöd inte utgör ett fördragsbrott om det ges som ersättning för tillhandahållandet av "services of general economic interest", dit tydligen public service hör. Dessutom anser man att de medel som kanalen tilldelats inte överstiger de verkliga kostnaderna för public service uppdraget.

Läs kommissionens pressmeddelande.

Kilde: Anna Celsing, Medier i Nordens Brussel-korrespondent

"Et mangeårig nordisk forskningsprosjekt viser at barn blir flinkere til å lære seg selv nye ting ved å arbeide med computere", skriver nyhetsbrevet Norden i Veckan.

"For det første er innlæringen bedre når barnet bruker computeren som redskap. I tillegg lærer barna fortere hvordan man finner frem til ny kunnskap, og de lærer nytten av å utdelegere arbeid. Det viser et forskningsprosjet under Nordisk Ministerråd, som er utabeidet av Danmarks Lærerhøyskole ved lektor Birgitte Holm Sørensen", heter det i meldingen.

Hent rapporten på høyskolens hjemmeside.

Kilde: Norden i Veckan